De har fået kælenavnet "milblogs", fordi skribenterne i øjeblikket eller tidligere har været aktive i det amerikanske militær. De er blevet populære, fordi de ofte giver et ufiltreret billede af tilstanden på slagmarken. Men de er åbenbart blevet lidt for populære.
Ti personer ansat i det amerikanske militær har fået til opgave at gennemse officielle og uofficielle militære hjemmesider for at konstatere, om der offentligøres fortrolige oplysninger.
Det har ifølge Wired.com fået flere militære bloggere til at holde sig fra tastaturet eller sløre deres oplysninger.
I øjeblikket er der cirka 1.200 blogs, der fortæller om alt fra dagligdagen på kasernen til anekdoter fra slagmarken.
Lige efter invasionen var den militære ledelse ikke interesseret i weblogs, men i takt med at flere og flere soldater fik smag for at fortælle om deres dagligdag i blogosfæren, er der blevet indført regler, så der skal indhentes tilladelse til at blogge, fordi beretningerne kan resultere i, at fjenden får for meget kendskab til amerikanernes procedurer.
Ifølge Wired.com skyldes stramningerne ikke politisk censur, da de fleste milbloggers støtter krigen og den nuværende udenrigspolitik.
Bloggeren Matthew Currier Burden forstår ikke myndighedernes kamp mod milblogs.
»Der kommer rigtig mange gode og positiv historier fra disse 1200 mennesker. Og hvis historierne ikke er positive, så giver de i det mindste et indblik i at være soldat eller pårørende i denne krig«.
De militære blogs popularitet skyldes blandt andet, at de tilbyder en øjenvidneberetning, som medierne ikke kan tilbyde længere. Ifølge det amerikanske tidsskrift Editor and Publisher er antallet af journalister, der rejser med soldaterne rundt i Irak, faldet til ni personer i år. Lige efter invasionen i 2003 var der 770 journalister, som fulgte tropperne.