Russiske hackere stjæler en million kreditkortnumre

Det amerikanske forbundspoliti advarer mod en række kendte sikkerhedshuller i Windows NT, der udnyttes af hackere til at stjæle følsomme oplysninger.

Ifølge forbundspolitiet FBI er der blevet stjålet omkring 1 million kreditkortnumre og -udløbsdatoer samt andre personlige oplysninger fra 20 amerikanske e-handels-sites. Tyveriet er sporet til Rusland og Ukraine. Hackerne har tilsyneladende forsøgt at afpresse firmaerne bag de ramte websites.


På den baggrund har FBI's enhed for Internetkriminalitet, NIPC, udsendt en advarsel, der opfordrer firmaer til at installere patches til en række kendte sikkerhedshuller i operativsystemet Windows NT. Det mest kendte sikkerhedshul, "RDS", blev rettet allerede i sommeren 1998, og Microsoft informerede igen om problemet et år senere, men mange firmaer har stadig ikke installeret rettelsen.


"Det er helt uansvarligt at sites der beskæftiger sig med e-handel ikke har rettet så basale sikkerhedsproblemer, og at der ikke er sket en IT-revision der har afsløret disse forhold inden det nu gik galt. Det er en uansvarlighed der vil give bagslag for hele udviklingen af handel over Internettet," siger Peter Jelver, teknisk chef hos eSec Managed Security.


NIPCs nye advarsel indeholder links til alle patches, som bør installeres for at beskytte Windows NT. NIPC har fremlagt en liste af navne på filer der kan være tilstede, hvis man har været udsat for denne type indbrud. Listen omfatter ntalert.exe, sysloged.exe, tapi.exe, 20.exe, 21.exe, 80.exe, 25.exe, 139.exe, 1433.exe, 1520.exe, 26405.exe og i.exe.


Samtidig opfordres system-administratorer til at holde øje med følgende filer, der ofte bliver misbrugt af hackere: lomscan.exe, mslom.exe, lsaprivs.exe, pwdump.exe, serv.exe og smmsniff.exe.


(Kilde: eSec)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere