Nokia udsender nu endnu et WAP-produkt – Nokia 9110i Communicator, en modificering af den populære 9110 Communicator. Nokia 9110i har fået en række nye applikationer, blandt andet WAP, QuickImaging og Find applikationer.
Brugere, der har købt den tidligere udgave af 9110 kan opgradere deres Communicator med de nye applikationer. WAP, Find og QuickImaging kan købes som tilbehør på et memorykort. Medlemmer af Club Nokia kan desuden hente WAP browseren på Club Nokia.
Communicator 9110i kan købes i de danske butikker nu.