DVD+RW Alliance har annonceret en ny standard, 4X DVD+R, som firedobler skrivehastigheden i forhold i konventionelle DVR+R-brændere. Teknologien skal gøre det muligt at skrive en komplet DVD+R-skive på mindre end et kvarter.
Samtidig arbejder DVD+RW Alliance på en anden specifikation, 4X DVR+RW, som skal være klar inden årets udgang. DVD+RW Alliance har også annonceret et nyt 8-cm DVD+RW-format, som rettet mod mobile enheder, eksempelvis videokameraer.
På en 8-cm DVD+RW skive er der plads til 1,46 GB, hvilket skal sammenlignes med den fulde kapacitet på 4,7 GB på en almindelig 12-cm DVD-skive.
Et andet konsortium, DVD Forum, forbereder specifikationer for 2X DVD-RW og 4X DVD-R, som sandsynligvis bliver færdiggjort i denne måned. De første produkter kommer dog først på markedet i fjerde kvartal.
Blandt medlemmerne i DVD Forum er Apple, NEC, Pioneer og Samsung, mens DVD+RW Alliance støttes af Dell, HP, Sony og Thomson.