Telia fjerner minuttaksten på mobiltelefoni

For 400 kroner om måneden kan Telia-kunder ringe ubegrænset til fastnet- og mobiltelefoner inden for landets grænser.

Nu kan danske Telia-kunder tale løs i mobiltelefonen uden at bekymre sig over regningen. Fra den 28. juni indfører teleselskabet et nyt abonnement, Telia UnLtd, som giver adgang til at telefonere ubegrænset inden for landets grænser for 400 kroner om måneden.

Telia er det første teleselskab, som lancerer et flatrate-produkt på det danske mobilmarked.

»Med lanceringen af Telia UnLtd har vi skabt et produkt, som vi håber vil imødekomme de private forbrugere, der taler meget i mobiltelefon. Forbrugere, som samtidig gerne vil have en sikkerhed for, at de altid kender størrelsen på deres mobilregning og som ganske enkelt bare vil have nem og enkel telefoni,« siger Jesper Brøckner, adm. direktør i Telia Mobile.

Tilbuddet om ubegrænset telefoni til fast pris gælder både for opkald til fastnet- og mobiltelefoner. Kunderne kan dog maksimalt tale tre timer om dagen på hverdage mellem 08.00 og 16.00, og den enkelte samtale må maksimalt vare i en time.

Det koster 100 kroner ekstra om måneden at købe et sms-abonnement, der giver mulighed for at sende et ubegrænset antal meddelelser, mens MMS koster 200 kroner ekstra.

Telia oplyser, at der ikke er knyttet nogen bindingsperiode til det nye abonnement.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere