Colt Telecom lancerer europæisk VoIP-løsning

På et storstilet pressemøde torsdag i München offentliggjorde Colt Telecom en ny VoIP-løsning til europæerne - Colt Voice IP.

Colt Telecom lancerer nu sin Colt Voice IP-løsning i en række europæiske lande - heriblandt Danmark. Løsningen blev præsenteret på et pressemøde torsdag i München.

Nyskabelsen er, at virksomhederne ikke behøver at investere i en PBX (Private Branch eXchange), en telefoncentral til IP-telefoni.

I stedet tilbyder Colt en administreret løsning, som betyder at Colt kører alt på sit netværk, og at virksomheden ikke behøver at investere i hardware. Løsningen lægges direkte ind i virksomhedens lokalnetværk, og telefoner kobles til via LAN.

Colt tilbyder en enkel prisstruktur, hvor der betales et fast beløb for hver medarbjeder, der er koblet til systemet. Prisen ender alt i alt på 44,50 Euro per medarbejder, og det inkluderer håndsæt og fri tale til andre IP-telefonsites. Samtaler der termineres til andre netværk - mobil eller gammeldags fastnet - foregår til en pris der ligger omkring 15 procent under markedsgennemsnittet. Der skal ikke betales oprettelsesgebyr, og kontraktperioden er mindst 3 år.

»Dermed bliver det nemt for virksomhederne at gennemskue udgiften til telefoni. Det er simpelthen bare at gange antallet af medarbejdere med 44,50 Euro per måned. Vores beregninger viser, at virksomhederne vil kunne spare i hvert fald 20 procent på telefoni med vores løsning,« siger Andy Irwine, direktør for Colt Voice IP.

Men hvis store virksomheder forestiller sig, at de kan opnå rabatter på deres størrelse, kan de godt tro om igen.

»Denne pris gælder for alle, uanset hvor mange eller hvor få forbindelser de har. Vi vil ikke gøre forskel på vores kunder,« sagde Colts direktør, Jean-Yves Charlier, på pressemødet

Servicen kører på Colts europæiske fibernetværk, der forbinder 12 europæiske lande med 20.000 kilometer fiberkabler. Colt vil derfor også kunne tilbyde paneuropæiske virksomheder med afdelinger i flere forskellige lande en samlet løsning, som gælder for alle de opkoblede sites, der så også vil kunne ringe gratis mellem de forskellige sites.

Der findes to måder at koble sig på. Enten ved hjælp af et IP-håndsæt, eller ved hjælp af en softtelefon - et program der kan omdanne en computer med internetforbindelse til en IP-telefon.

Det betyder, at man kan tage sit nummer med sig overalt i verden, hvor man kan koble op til internet og etablere en VPN-tunnel. Ifølge Colt er mindstekravet til forbindelsen 128 Kbits/s. Og sikkerheden skulle også være i orden, da alle samtaler går gennem dedikerede VPN-tunneler.

ComON har prøvet Colt IP Voice, og det fungerer fint. Lydkvaliteten er ikke til at skelne fra en almindelig fastnettelefon, og terminering af opkald til andre netværk lykkedes helt fint.

Ifølge Colt har servicen en høj oppetid, på 99,999 procent af tiden. Det er ifølge Colt på niveau med, eller bedre end traditionel fastnettelefoni. Skulle et enkelt site gå ned, vil Colt i løbet af meget kort tid kunne flytte samtalerne over på andre dele af netværket.

»Det er en af fordelene ved vores løsning, at vi kan administrere systemet fra centralt hold. Det betyder, at vi meget hurtigt vil kunne rette fejl, og flytte samtaler over i andre dele af netværket. Det kan vi, fordi vi har fuld kontrol over netværket, og ikke er afhængige af de forskellige DSL-udbyderes svingende kvalitet,« siger Andy Irwine.

Colt har ikke umiddelbart planer om at udvide sit netværk yderligere i den kommende tid.

»Lige nu vil vi gerne tjene på vores investeringer, inden vi kaster os ud i at investere yderligere i netværksudvidelser,« siger Andy Irwine.

Colt IP Voice er tilgængelig i følgende lande: Danmark, Sverige, Tyskland, England Belgien, Holland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Schweiz og USA.

Ifølge Colts direktør, Jean-Yves Charlier, forventer teleselskabet inden for en treårig periode, at omsætte IP-telefoni i Europa for 100 millioner Euro om året.

Ifølge analytiker Chris Lewis fra Ovum, vil det europæiske marked for IP-telefoni have en værdi på 1,4 milliarder Euro i 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering