Alene i år vil antallet af mobilabonnementer i Vesteuropa stige fra 154 millioner til mere end 200 milioner, viser undersøgelsen. I 2004 vil tallet overstige 300 millioner – og dermed overgå antallet af fastnettelefoner.
En stor del af grunden til mobiltelefonens succes er ifølge undersøgelsen de forudbetalte talekort, der står for 53 procent af abonnementerne i år. IDC forventer, at den andel er vokset til 63 procent i 2004.
Det anslås i undersøgelsen, at værdien af det Vesteuropæiske mobilmarked ved årets slutning vil være næsten 86 milliarder dollar, 688 milliarder danske kroner. I 2004 vil markedet være cirka 115 milliarder dollar, eller 920 milliarder kroner, værd.