Nordmænd sætter sig på Midtvest Bredbånd

Norsk indholds-leverandør har købt kundekartoteket i Midtvest Bredbånd under betalingsstandsning. Den nye ejer garanterer, at kunderne vil kunne se andet end norsk tv.

Køberen af de attraktive dele af det kriseramte fiberselskab Midtvest Bredbånd er nu trådt frem.

Den nye ejer hedder Altibox og får et kundekartoteket med cirka 10.000 kunder.

De seks elselskaber bag MidtVest Bredbånd skal forsat eje og udbygge fibernettet, mens salg og markedsføring af fiberforbindelser og produkter skal ske ved en fælles indsats mellem energiselskaberne og Altibox Danmark.

Altibox er et norsk firma, der lever af at levere ip-telefoni, bredbånd og tv-kanaler til fiberkunder.

Selskabet etablerede sig herhjemme så sent som i december sidste år - mindre end en måned før MidtVest trådte i betalingsstandsning.

Nordmændene har forsøgt at komme ind som indholdleverandører hos andre danske fiberselskaber, men disse har i stedet statset på deres egne løsninger. Derfor var betalingsstandsningen i Midtvest Bredbaand på mange måder yderst heldig for Altibox, erkender selskabets danske direktør Lars Peter Christiansen.

"Men selvfølgelig er det lidt trist at det skulle ske på denne måde," siger han til ComON.

Udover kundekartoteket og lidt teknik overtager Altibox ikke så meget andet fra betalingsstandsningsboet. Selve ejerskabet af den fysiske infrastruktur i det gamle Midtvest Bredbånd forbliver hos de tidligere ejere af fiberselskabet, nemlig Grindsted El- og Varmeværk, Ikast Værkerne, Nordvestjysk Elforsyningsselskab, Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab, Thy-Mors Energi og Thy Højspændingsværk.

Det er Altibox' indholdspakker fra de de norske aktiviteter, der nu skal tilbydes de 10000 Midtvest-kunder.

Overfor ComON slår den danske Altibox-direktør dog fast, at tv-pakken kommer til at indeholde andet og mere end norsk fjernsyn.

"Selvfølgelig da, ha ha. Vi har skam en fuld skandinavisk pakke med også danske kanaler," siger Altibox-direktøren.

Ifølge Lars Peter Christiansen kommer MidtVest Bredbånds kunder ikke umiddelbart til at mærke nogen forskel med Altibox som ny leverandør.

I praksis betyder handlen, at Altibox overtager MidtVest Bredbånds privatkunder og de mindre erhvervskunder, mens det overordnede fibernet, backbone, bliver overtaget af et nyt selskab etableret til lejligheden. Store erhvervskunder bliver ind til videre fortsat serviceret fuldt ud af MidtVest Bredbånd, hedder det i en pressemeddelelse.

Altibox er 100 procent ejet af den norske energi- og kommunikationskoncern Lyse, der har hovedsæde i Stavanger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere