NetDesign installerer første radiokæde-løsning

Ved at anvende radiokædeteknologi fremfor faste linier kan virksomheder ikke kun spare lejeafgift for faste kredsløb, men også slippe med meget lave vedligeholdelsesomkostninger, fortæller NetDesign, der netop har leveret sin første radiokæde-løsning til det århusianske energiselskab ARKE. Selskabet bruger systemet til at forbinde sine afdelinger i Risskov og Mesballe. Da radiokædeteknologien kræver frit sigte var det dog nødvendigt at lade forbindelsen gå via en repeater i Rønde. Kapaciteten i installationen er 34 Mbps til data samt 2 Mbps til telefontrafik.


"Selvom vi var nødt til at installere en repeater i Rønde, er der tale om meget væsentlige besparelser i forhold til traditionel datakommunikation," fortæller Søren Claes fra NetDesign.


Tidligere har ARKE opretholdt dataforbindelsen mellem de to afdelinger igennem et lejet 2 Mbps kredsløb, men den øgede datatrafik har gjort det nødvendigt at opgradere kapaciteten. Da radiokædeforbindelsen har både en data- og telefondel, kan ARKE nu også føre 30 samtidige samtaler mellem de to afdelinger.


Fra Risskov til repeateren i Rønde, en strækning på omkring 20 km, går forbindelsen via et 18 GHz link med 60 cm parabolantenner, mens der på det sidste stykke til Mesballe på 8 km anvendes 23 GHz og en parabol med en diameter på 30 cm.


Datadelen af radiokædeforbindelsen er på 34 Mbps, der er multiplekset af 4 Mbps Ethernet channels, som går til en switch.


"På de fleste andre systemer er man nødt til at sætte en multiplexer ind foran udstyret. Den sørger for at samle telefoni- og datatrafikken. Den slipper man for at købe med det anlæg, som vi har installeret," siger Søren Claes fra NetDesign.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Højer og Lauritzen ApS
    Distributør af pc- og printertilbehør.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere