IBM skiller sig af med kritisk ansat

Claus Juul tog i sidste uge til USA for at stille kritiske spørgsmål ved IBMs generalforsamling. Den rejse har nu kostet ham jobbet som medarbejder i IBM Danmark.

Som medarbejder og aktionær i IBM mente Claus Juul, at han udmærket kunne deltage i selskabets generalforsamling og dermed få mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen. Han tog fejl.

Generalforsamlingen blev afbrudt, da Claus Juul endelig fik mikrofonen i hånden, og da han efterfølgende fortalte amerikanske journalister om hændelsen, blev IBMs vrede for alvor vakt. I går blev Claus Juul opsagt fra sin stilling som konsulent i IBM Danmark. Begrundelsen for fyringen var, at han har optrådt illoyalt overfor sin arbejdsgiver.

Den begrundelse forstår man ikke hos Prosa, der i dag på arbejdernes internationale kampdag sendte en pressemeddelelse ud om sagen.

»Fyringen er urimelig og usaglig, og vi har derfor klaget over den til IBM,« siger faglig sekretær i Prosa, Hanne Lykke Jespersen.

Hun uddyber overfor IT-avisen ComON, at fyringen for illoyalitet virker så meget desto mere underlig, eftersom Claus Juul allerede for flere måneder siden valgte at sagsøge sin arbejdsgiver. Den sag handler om hemmelige aftale om ansættelsesklausuler, som en del virksomheder - blandt andre IBM - har indgået med hinanden.

Fyringen af Claus Juul for illoyalitet bekræftes af selskabets pressechef, Marie-Louise Arnfast. Hun siger til ComON, at man principielt ikke kommenterer sager omhandlende den enkelte medarbejder.

»Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at IBM ønsker så få jobklausuler som muligt, og at vi i dag stort set ingen jobklausuler har. Alle medarbejdere er fuldt orienteret om dette og om deres individuelle forhold. Claus Boberg Juul er ingen undtagelse,« lyder det fra pressechefen.

Ifølge Prosa drejer sagen sig om moral.

»Claus Juul har været en loyal IBM-ansat, der har værdsat IBM's værdier. Han mente blot, at de skal tages alvorligt - også af IBM's ledelse. "Trust and personal responsibility in all relationships" hedder de, og det skal alle ansatte i IBM leve op til. Men det mente Claus Juul ikke var tilfældet, da han opdagede, at han var omfattet af en hemmelig jobklausul, der forhindrede ham i at blive ansat i AP Møller ejede selskaber,« siger Hanne Lykke Jespersen.




IT-JOB

Politiets Efterretningstjeneste

DevOps Softwareudviklere

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Cyber Security Konsulent

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Alsidig testmanager til udvikling af vigtige IT-systemer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere