Barracuda ATA V er den første to-plade-harddisk, som har plads til hele 120 GB. Seagate fortæller at det er lykkes at presse 60 GB ned på hver plade (30 GB per side) - det er 50 pct. mere end den hidtidige rekord på 40 GB per plade.
Den høje lagringstæthed betyder at overførselshastigheden kan nå helt op på 68 MB/s (det dobbelte med Serial ATA), mens den gennemsnitlige tilgangstid ligger på ni millisekunder, oplyser Seagate. Pladerne roterer med 7.200 omdrejninger i minuttet og bruger Fluid Dynamic Bearing (FDB), der skal sænke støjniveauet.
En version med Ultra ATA/100 interface kommer på markedet i næste måned, og en Serial ATA-udgave lanceres til efteråret, fortæller Seagate. Ultra ATA/100-modellen er udstyret med 2 MB cache-hukommelse, mens Serial ATA-harddisken indeholder 8 MB cache.
Prisen for den nye harddisk er endnu ikke offentliggjort.
Link: