OECD: Fildeling kan bruges af musikbranche

Musikbranchen har overset muligheden for at anvende fildeling som en legitim kanal til at distribuere musik med. Det konkluderer en OECD-rapport.

Musikbranchen kunne sagtens anvende fildeling (P2P) som en legitim kanal til distribution af musik. Det konkluderer OECD i en ny rapport.

Fildeling er ikke skyld i pladebranchens problemer. Faktisk kunne branchen sagtens anvende P2P-teknologi til at distribuere lovlig musik. I en rapport fra OECD står der, at det også er svært at se en sammenhæng mellem piratkopiering og branchens faldende omsætning.

I rapporten slås der til lyd for en ny evaluering af branchens behov for at beskytte ophavsretten, kontra forbrugernes krav på let adgang til digital musik. Rapporten anbefaler industrien at undersøge muligheden for at anvende fildeling som en lovlig kanal til distribution af digital musik

»Online-teknologier kan sagtens udvikle sig sådan, at ulovlig udveksling af beskyttede værker, overgår til at blive lovlig forretning,« siger en af rapportens forfattere Sacha Wunsch-Vincent til Wired.

Der står i rapporten, at det er svært at etablere en forbindelse mellem en stigning i fildeling, og det omsætningstab på tyve procent som branchen har oplevet siden 1999. OECD skriver dog, at ulovlig cd-kopiering kan have bidraget til branchens nedtur.

Rapporten kalder 2004 for et vendepunkt med hensyn til digital distribution af musik, blandt andet via Apples iTunes Music Store. Selv om kun 1-2 procent af branchens indtjening kom ind via digitale download-tjenester, forventer OECD, at det tal vil stige til 5-10 procent inden for en kort årrække. Det kommer dog til at afhænge fuldstændigt af, hvorvidt branchen udvider katalogerne i de digitale musikbutikker.

OECD ser også nye muligheder for branchen, i form af musik som en gratis del af pakken i bredbånds-, mobil- eller kabeltv-abonnementer.

Rapporten har dog fået en lunken modtagelse i musikbranchen.

»Rapporten anerkender ikke, at P2P-services i stor stil bliver brugt til at krænke ophavsretten. Den ser slet ikke omfanget af den skade, som fildeling laver i den legitime del af branchen, og simplificerer spørgsmålet om digital rights management i den digitale musikbranche,« siger Adrian Strain, talsmand for pladeindustriens organisation, IFPI til Wired.

Han er dog glad for, at rapporten anerkender værdien af digital distribution af musik, og anerkender den skade som piratkopiering af cd´er laver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere