Columbus IT Partner tilbyder finansieringsservice

Erhvervslivet har ifølge Columbus IT Partner for tiden et øget ønske om at få udjævnet IT-udgifterne. Derfor tilbyder forhandleren sine kunder en ny finansieringsservice.

Erhvervslivet har ifølge Columbus IT Partner for tiden et øget ønske om at få udjævnet IT-udgifterne. Derfor tilbyder forhandleren sine kunder en ny finansieringsservice. Navnet på servicen er COL Finans, og virksomheder, der ikke ønsker at belaste økonomien med en millionudgift til IT-systemer, kan indgå en aftale med COL Finans om finansieringen.

Dermed kan en stor anlægsudgift konverteres til en månedlig driftsomkostning, argumenteres der.

Som en del af finansieringen tilbyder Columbus IT Partner TeknologiSikring. Det indebærer, at forhandleren i samarbejde med kunden gennemfører en analyse af, hvad IT-behovet er i løbet af eksempelvis de kommende fire år. Herefter bliver investeringsbehovet beregnet, og kunden får tilbudt en finansieringsordning som alternativ til kontant betaling.

»Vores kunder vil gerne have en finansieringsmodel, som omfatter et helt IT-projekt, fra hardware til software, fra konsulenttimer til uddannelsesomkostninger, der samtidig sikrer, at kunden ikke skal tænke på kommende store investeringer i hardware. Det tager vores nye koncept TeknologiSikring fuldstændigt vare på,« siger Jan Hansen, adm. direktør for Columbus IT Partner Danmark.

»Vi har oplevet stor interesse for konceptet, fordi den månedlige ydelse ligger fast - også selv om kunden undervejs opgraderer eller udskifter sit IT-system,« tilføjer Jan Hansen.

Denne del af konceptet kalder Columbus IT Partner for »udskiftningsoptioner«, og den indebærer, at kunden betaler en fast månedlig ydelse, selv om nye applikationer og produkter på et senere tidspunkt integreres i løsningen.

»Vi ved, at store IT-investeringer betaler sig for virksomhederne. Men de store investeringer kan være svære at overskue, hvis man står foran en millioninvestering i et nyt system. Så vælger nogle at skubbe investeringen nogle år. Med en finansieringsordning får virksomheden omgående gavn af de produktivitets- og konkurrencemæssige forbedringer, som IT-investeringerne medfører - og samtidig en fordeling af omkostningerne over en længere periode,« siger Jan Hansen.

COL Finans bliver i det daglige drevet af De Lage Landen Technology Finance, som er en del af den hollandske Rabo-bank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere