Serverplads midt i Nordsøen

På en kunstig platform fra Anden Verdenskrig har et hostingfirma slået sig ned midt i Nordsøen. Det tidligere antiluftskytsbatteri er udnævnt som selvstændig stat og lægger nu serverplads til internetkasinoer og eksilregeringer.

Fyrstendømmet Sealand. Det lyder bestemt mere eksotisk og eventyragtigt, end det ser ud. For Sealand er en uskøn, slidt beton- og stålklods placeret i ugæstfri omgivelser i Nordsøen ud for Themsens udmunding. Solidt plantet på to betonpiller balancerer den 1000 kvadratmeter store platform højt over havet. Alligevel har en engelsk forretningsmand gjort det gamle flakbatteri til hjemsted for en utraditionel hostingforretning.

Sealand blev født under Anden Verdenskrig som et antiluftskytsbatteri. Dengang var konstruktionen kendt som Roughs Tower og husede op til 300 britiske soldater, der skød mere end 300 tyske fly ned i løbet af krigen.

Ingenmandsland

Efter krigen fik platformen lov til at forfalde, indtil en pensioneret major og veteran fra Anden Verdenskrig i 1967 indtog den og erklærede dens selvstændighed.

Selvstændigheden af Fyrstendømmet Sealand, som den pensionerede major døbte platformen, er aldrig blevet officielt anerkendt. I 1967 lå platformen uden for Storbritanniens søterritorium, og ifølge international lov bliver et område, der er ubeboet i mere end 30 år til ingenmandsland, som enhver kan gøre krav på, hvis han bosætter sig.

I dag ligger Sealand inden for Storbritanniens nye territorialgrænse på 12 sømil. Men det afholder ikke forretningsmanden Ryan Lackley fra at udnytte den selvudråbte selvstændighed til at drive en usædvanlig hostingforretning.

Kasinoer og eksilregeringer

Strømmen leveres af en flok støjende dieselgeneratorer og det oprindelige, mørnede telefonkabel er erstattet af en satellitopkobling. Midt ude på havet i støjen fra generatorerne, serverne og bølgerne lægger Ryan Lackleys off-shore hostingfirma Safe HavenCo serverplads til især en række internetkasinoer, der nyder godt af platformens selvstændigheden.

Konceptet bag Safe HavenCo er netop, at man vil lægge serverplads til internetaktiviteter, der kan nyde godt af skattefriheden og ingen snærende love. Dog vil man ikke have noget at gøre med spam, hackere eller børnepornografi. Blandt kunderne er også hjemmesiden for den tibetanske eksilregering, som ellers har svært ved at finde et land, der vil risikere at få kineserne på nakken.

Bagmændene bag Safe HavenCo håber på at udvide med andre off-shore hosting-centre rundt om i verden. Så skulle man på sin sommerferie støde på en gammel, forladt olieborerig, så er det med at udnævne den til sin egen østat, før Ryan Lackley kommer forbi.

Relevant link:
Safe HavenCo




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere