Fildeling smugler virus ind i netværket

Flere danske virksomheder har fået skadelig kode ind i deres netværk, fordi medarbejdere har hentet piratkopier fra fildelingstjenester.

Ifølge sikkerhedsfirmaet CSIS har flere danske virksomheder fået skadelig kode ind i netværket gennem P2P-tjenester som Kazaa og eMule. I mindst to tilfælde har medarbejdere hentet programmer fra P2P-netværk - henholdsvis Coreldraw 12 og et sikkerhedsprodukt fra Symantec - som har sluppet en ormevirus løs i netværket.

Der er tilsyneladende tale om en ny variant af ormen SDbot, der bindes til store programpakker som distribueres over fildelingstjenester. Det har været kendt længe, at skadelig kode spredes over P2P-netværk, men det nye er, at koden kædes sammen med store programpakker og ikke ligger selvstændigt i små filer.

De seneste sager understreger, at piratkopier og alle former for materiale fra fildelingstjenester udgør en trussel mod virksomheder, mener CSIS.

SDbot udnytter forskellige sårbarheder i Windows til at sprede sig videre rundt i netværket, når først den er sluppet forbi firewall'en. Bot-programmet forsøger efterfølgende at »ringe hjem« og kan derefter fjernstyres fra en IRC-server.

CSIS anbefaler at man lukker for adgang til tre domæner, som bruges af SDbot og nye varianter af Mytob: aoxa1.thegoogleman.com, secs.maximum-irc.com og lookingat.lo.funpic.org.

Antivirus-leverandøren Sophos har udsendt en advarsel mod en anden ny internet-orm, Kedebe-F, der rundsendes i en mail med variende indhold. En af varianterne lokker med konspirations-teorier om pavens død, mens en anden fortæller om anholdelsen af programmøren bag MyDoom-virussen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere