3 vil deltage i mobil-priskrig

Mobilselskabet 3 sænker sine priser og går aktivt ind i mobilpriskrigen. Samtidig lancerer selskabet en række nye 3G-tjenester og sætter ekstra skub under udbredelsen af 3G-netværket.

Med en minutpris på 70 øre for almindelige samtaler og 15 øre for en sms erklærer mobilselskabet 3 nu lavprisselskaberne krig. Hvor 3 i sit første halve år på markedet har holdt sig ude af den intense mobilkrig på enkelte øre, giver man nu los. Med en ny reklamekampagne lancerer man budskabet om, at hos 3 kan kunderne både få billig mobiltelefoni og de services, tjenester og hurtig hastighed som er en del af 3G-telefonien.

»Vi ønsker at være konkurrencedygtige. Det er vi ved at have lave priser og et bredt udbud af tjenester,« siger marketingdirektør hos 3, Mads Eriksen.

Dermed håber selskabet at få endnu flere almindelige mobilkunder til at tage springet over til 3G-telefoni, som selskabet i øjeblikket er eneudbyder af i Danmark.

Målrettet til erhvervskunderne lancerer 3 et 3G-datakort, der kan sættes direkte i computerens PCMCIA-port og give en mobildataforbindelse på 384 kb per sekund.

Den offensive indsats indebærer også en helt ny prisstruktur, hvor kunderne kan vælge mellem forskellige indholdspakker med sport, nyheder, musik, sladder og sågar erotik. Attraktive tilbud med gratis tale- og videotelefoni mellem 3-mobiler i Danmark eller download af ubegrænsede datamængder er bare nogle af de ting, der skal være med til at skaffe flere 3-kunder i butikken.

Efter knap tre måneder på markedet opgjorde IT- og Telestyrelsen ved årsskiftet 3's kundetal til sølle 3425. Men ifølge Mads Eriksen strømmer kunderne i øjeblikket ind hos selskabet. Han vil dog ikke sætte tal på præcis hvor mange nye kunder selskabet har fået.

3 sætter desuden mere fart på kedlerne med hensyn til udbredelsen af 3G-netværk. Inden årets udgang er det selskabets mål at alle byer med over 5000 indbyggere og alle hovedlandeveje skal være dækket af 3G-netværk. Oprindeligt var det først selskabets tanke at nå det mål om to år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere