Let at knække dårlige MS SQL-kodeord

Et britisk sikkerhedsfirma har offentliggjort, hvordan kodeord lagres på Microsoft SQL Server. Det viser sig, at det er relativt let at angribe password-filen. Derfor er man ekstra sårbar, hvis administratorkodeordet er eksempelvis "solskin".

Man skal være forsigtig med, hvilke adgangskoder, man vælger til at passe på sine systemer. Det er ikke nogen god idé at slå op i Retskrivningsordbogen for at finde et administratorkodeord til sin Microsoft SQL Server.

Et britisk sikkerhedsfirma har offentliggjort, hvordan kodeord lagres i password-filen på Microsoft SQL Server. Det viser sig at være lettere end hidtil antaget at lave et simpelt program, der kan knække kodeordet blot ved at prøve sig frem.

Der er ikke tale om en egentlig sårbarhed, men det understreger vigtigheden af at vælge vigtige adgangskoder med omhu.

Når et kodeord lagres i password-filen på MS SQL Serveren, ser den nogenlunde sådan her ud:

0x0100 84449305 43174C59 CC918D34 B6A12C9C C9EF99C4 769F819B 43174C59 CC918D34 B6A12C9C C9EF99C4 769F819B

Hvis man kigger nærmere efter, vil man se, at den grønne og den røde del er ens. Den røde del er kodeordet gemt uden forskel på store og små bogstaver. Det gør det lettere at knække kodeordet, fordi man derved reducerer antallet af bogstavkombinationer væsentligt.

Når man først har fundet adgangskoden skrevet med store bogstaver, er der relativt få muligheder for, hvilke bogstaver der er henholdvis store og små. Dermed kan man knække den første del (den grønne) af det lagrede kodeord og få adgang til systemet.

David Litchfield fra Next Generation Security Software, der står bag analysen, har desuden skrevet et lille program, der kan hjælpe systemadministratorer med at finde de dårlige adgangskoder før hackerne.

Microsoft SQL Server understøtter, ligesom mange andre systemer, adgangskoder, der indeholder specielle tegn. En god, sikker adgangskode er altså ikke "solskin", som man kan finde i en ordbog, men snarere "gh42-QaA7".

Relevante links:
Next Generation Security Software
Cracking Microsoft SQL Passwords
Microsoft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere