Flere politikere har truet med gribe ind overfor udviklingen af det elektroniske rejsekort, der skal gøre det nemmere at rejse med offentlig transport i Danmark. Rejsekortet skal nemlig have tilført næsten en kvart milliard kroner ud over det oprindelige budget fordi projektet endnu en gang har måttet opgive at blive færdig til tiden.
Mens skatteyderne indirekte må betale for forsinkelsen, fører problemerne i den digitale tinglysning til mere kontante problemer for brugerne.
Mange huskøbere har ikke kunnet få frigjort købesummen fordi tinglysningen er gået i koks. Står man midt i anskaffelsen af en ny bolig kan det betyde dyre midlertidige lån. Nogen samlet oversigt over hvor mange danskere, der er blevet påført ekstraordinære renteudgifter på grund af det digitale tinglysningskaos, er det dog ikke det dog ikke muligt at skaffe.
Antallet af danskere, der på egen krop må bøde en af de offentlige skandaler, er mere præcist angivet når det gælder SU. Her medførte det store selvbetjeningsprojekt ”min SU,” der gik i luften 1. juli, at flere tusinde studerende ikke har fået deres SU udbetalt. Til gengæld blev de mødt af rykkere og fogedkrav, fordi det nye it-system troede, at de fået udbetalt for meget.
SU styrelsen har i pressemeddelelse i fredags garanteret, at alle studerende nok skal få den SU, de har ret til – når styrelsen først har fået løst problemerne med det nye system. Aktuelt mangler styrelsen stadig at fikse flere hundrede sager, oplyses det.
”Men vi må ikke glemme, at SU er det første store digitaliseringsprojekt rettet mod borgerne. Overordnet er det gået godt, og vi arbejder hårdt på at løse startvanskelighederne,” siger chefen for SU-styrelsen Hanna Dam.
Mindre godt synes det at gå for den offentlige transport.
Dumme fejl
Rejsekortet blev forleden sat i bås med tog-skandalen om levering af nye IC4-tog, da projektet måtte bede Folketingets trafikudvalg om yderligere en kvart milliard kroner i lån. Det store pengebehov skyldes, at projektet endnu en gang er blevet forsinket. Det bliver ikke næste år, men først i 2012, at danskerne kan købe en digital billet, som kan bruges på tværs af landets forskellige offentlige trafikselskaber.
Ifølge Jyllands-Posten har skandalen om rejsekortet været under opsejling i flere år efter flere forsinkelser og flere tekniske problemer.
Direktøren for rejsekort A/S Bjørn Wahlsten siger til ComON, at problemerne med Rejsekortet blandt andet skyldes, at man fra starten har satset for stort:
"Grunden til den konkrete forsinkelse er især nogle banale tekniske problemer, og så det forhold, at vi taler om en grundlæggende omlægning for hele den offentlige trafik. Vi var nok også lidt naive, da vi startede op. Vi troede, vi kunne tage det hele i store bidder, for eksempel hele hovedstadsområdet, og hele Sjælland, men har måttet sande, at vi bliver nødt til at gribe det an i mindre bidder – for eksempel alle busser i Odsherred,” fortæller Bjørn Wahlsten.
En af de banale fejl i projektet, som var medvirkende til forsinkelsen, var en fej i Rejsekortets betalingssystem, hvor man kom til at bytte om på rækkefølgen af de to gange fem cifre på en dankortkonto ( de fem første er generelle, red).
”Det var en lille dum fejl, men den kom til at koste en samlet forsinkelse på næsten to måneder,” forklarer Rejsekort-direktøren.
Små dumme fejl synes der også at være mange af i den digitale tinglysning, men der er næppe mange af brugerne, der vil kalde tinglysningens problemer for ”banale”.
Ifølge meldinger fra flere af de store ejendomsmæglerkæder er forholdene trods alt blevet bedre efter de første mange kaotiske uger, hvor stort set ingenting fungerede. Andre – for eksempel bolig rådgiver Noel Skaarup fra NBC-Gruppen , siger til ComON, at det stadig sejler og at stort set ingenting fungerer.
Seneste udmelding fra Domstolsstyrelsen er, at man helt bogstaveligt har sat medarbejderne til at arbejde i døgndrift for at komme i gennem de store bunker af fuldmagter, som har hobet sig op. Tinglysningen store problem er, at de færreste danskere, der handler hus, har lyst til at skrive under på et skøde med en digital signatur. Derfor skal man mod forventning kunne håndtere et stort flow af telefaxer med fuldmagter for underskrifter – og det digitale system er slet ikke gearet til et stort analogt flow.
Når bunkerne af fuldmagter engang er blevet håndteret, og systemets børnsygdomme fikset, får Danmark imidlertid et funklende fint digitalt tinglysningssystem – endda som det første land i verden, har Domstolsstyrelsen tidligere fortalt ComON.
Også fra SU-styrelsen og hos folkene bag Rejsekortet kan man høre omtrent samme ord: Når først fejlene er rettet skal det nok blive godt.
Engang.
