Derfor går offentlige it-projekter galt

Offentlige it-projekter ender ofte i millionoverskridelser og ubrugelige systemer. Senest er SKAT ifølge Jyllands-Posten ramt af budgetoverskridelser på 400 millioner kroner. Det tal afviser SKAT dog.

Men selv om der er tvivl om beløbets størrelse, så er der ingen tvivl om, at moderniseringen af SKATs it-systemer er forløbet kaotisk med store forsinkelser og en annullereret kontrakt.

Professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet mener, at SKATs problemer er symptomatisk for de mange offentlige it-projekter, der går galt.

"I SKAT er det samme gået galt, som ofte går galt. Projektet er alt for detaljeret. Ledelsen i det offentlige har ikke forstand på it, og de konsulenter man benytter, bruger forældede teknikker til at specificere projektet. I stedet for at opstille krav burde man beskrive sine behov og lade leverandøren bruge sin ekspertise til at komme med en løsning der opfylder behovet. På den måde bliver det billigere og mere smidigt, fordi leverandøren kan bruge systemer, han allerede har til rådighed," siger Søren Lauesen til ComON.

"I vore dage er der ingen der beder om at få en blå tænd/sluk-knap og en rød volume-knap, når man købet et fjernsyn. Man køber et, der er til salg," pointerer han.

Søren Lauesen mener, at inkompetencen i det offentlige udgør en trussel mod it-udviklingen i staten.

"Hvis det fortsætter på denne måde, så tror jeg, at det offentlige får svært ved at finde nogle seriøse leverandører, der har lyst til at byde ind på opgaverne fremover," siger han.

Fordelen for det offentlige ved de mange detaljerede krav, er at man kan krydse af på en lang liste, om skattekronerne er gået til det lovede. Men kravene bliver ofte løbet over ende af den teknologiske udvikling. Derfor ender det i nye krav eller utilfredshed med systemer der lever op til kravene, men reelt er forældede.

"Det er en tradition der går tilbage til dengang it-systemer skulle programmeres fra bunden. Metoden er slet ikke tidsvarende," siger Søren Lauesen.

Sidste år droppede SKAT samarbejdet med IBM om udvikling af to ny it-systemer. SKAT mente, at IBM brød aftalen med forsinkelser og prisstigninger. IBM mente til gengæld, at SKAT konstant ændrede sine krav. IBM vil ikke udtale sig til citat i denne artikel. Men en centralt placeret kilde bekræfter overfor ComON, at den store detaljegrad i offentlige projekter ikke er hensigtsmæssig.

Udover, at de mange krav er et levn fra dengang al software skulle programmeres fra bunden, så skyldes metoden, de mange offentlige it-skandaler.

"Jeg hører ofte, at der er en enorm skræk for Rigsrevisionen i det offentlige. Succesparameteret er om projektet slipper gennem revision, ikke om det virker. Man har skabt en nulfejls-kultur, hvor et projekt er en succes, hvis de detaljerede krav er honoreret, også selv om det egentlig ikke virker i forhold til opgaven," siger professor Søren Lauesen.

Morten Ellegaard der er kontorchef i IT og Telestyrelsen er enig, i at den nuværende metode ikke altid er den bedste.

"Vi arbejder på at udarbejde en vejledning om agile udviklingsmetoder, hvor man deler it-projekter op i delmål. I stedet for at formulere alle krav til et projekt fra starten, som i de traditionelle vandfaldsmodeller, så nøjes man i første omgang med de vigtigste og arbejder videre derfra," siger han.

Både Rigsrevisionen og Finansministeriet kræver, at der kommer styr på effektiviteten og udgifterne i offentlige it-projekter.