Dansk initiativ mod domænesnylteri

DK-Hostmaster skal selv have lov til lynhurtig at suspendere hjemmesider, der ejes af domænesnyltere. Det er forslaget fra DIFO, der vil snylteriet til livs.

Under overskriften »Typosquatting - kreativitet eller nasseri?« inviterer DIFO (Dansk Internet Forum) til høringsmøde i næste uge.

På mødet skal et nyt forslag mod typosquatting diskuteres. Forslaget skal i korte vendinger give DK-Hostmaster hurtig mulighed for at suspendere domæner, som udelukkende er sat i verden for at lukrere på eksisterende domæner.

Typosquatting defineres som systematisk registrering af domænenavne, der på nær et bogstav eller to, ligner et domænenavn, der allerede eksisterer.

Hvis forslaget bliver vedtaget vil DK-Hostmaster få rettigheder til midlertidig at suspendere en mulig domænesnylter, indtil denne får prøvet sin sag i Klagenævnet for Domænenavne.

En række betingelser skal dog være opfyldt, før DK-Hostmasters administrerende direktør i fællesskab med DIFOs bestyrelsesformand kan lægge et domæne på is. Der skal være en risiko for, at internetbrugere kan vildledes. Desuden skal registranten ikke have nogle varemærkerettigheder eller lignende tilknyttet domænenavnet. Og så skal den indklagede registrant have foretaget flere lignende registreringer.

Man kan dog klage over beslutningen til klagenævnet, men hvis det ikke er gjort inden fire uger, slettes domænet. I mellemtiden lukkes adgangen.

Forslaget er kommet på bane efter flere henvendelser fra firmaer, der oplever domænesnylteriet, som vi også har beskrevet flere gange her på ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere