For knap en måned siden blev softwarefirmaet Certus A/S, der har specialiseret sig i onlinespil, taget under konkursbehandling, da selskabet manglede 1,5 millioner kroner til at udbetale løn til de daværende 20 medarbejdere.
Nu har konkursboet solgt alle web- og internetaktiviteterne til softwarefirmaet DigiEyez, der blandt andet udvikler web content management systemet, Netmanager.
DigiEyez har ikke overtaget medarbejdere eller hardware fra Certus, men har overtaget rettighederne til softwaren og kunderne.
Certus har udviklet onlinespil til medieselskaber over hele Europa ? blandt andet til danske TV2 ? og indgik i dette forår en aftale med TDC Internet om udvikling af platform til onlinespil i realtime.
DigiEyez er nu i færd med at aftale med de tidligere Certus-kunder, hvordan de kan afslutte igangværende projekter eller indgå aftaler om driften af IT-systemer, som tidligere lå hos det konkursramte firma.