Kommunalt KMD-ejerskab hæmsko for reform

Kommunernes ejerskab af KMD betyder at den øgede innovation og konkurrence på det kommunale it-marked må udsættes til efter strukturreformen er gennemført. Det mener både eksperter og branchefolk. Det skriver IT-avisen ComON torsdag.

I forbindelse med den kommende strukturreform, hvor 270 kommuner bliver til knap 100, skal der investeres mellem 1 og 5 milliarder kroner i it, når systemer slås sammen eller helt nye kommer til. Det kunne være en oplagt mulighed for nytænkning og skabelsen af innovative moderne it-løsninger.

Men sådan kommer det efter alt at dømme ikke til at gå. Det vurderer branchefolk og eksperter over for ComON. Forklaringen er at den største it-leverandør til det kommunale marked, KMD, er ejet af kommunerne selv gennem Kommunernes Landsforening (KL). Det hæmmer innovationen og konkurrencen.

»Innovationskraften lider under den monopoldannelse, som KMD er udtryk for,« siger afdelingschef i Dansk IT, Jakob Primault, der bakkes op af de kommunale it-chefer.

»Der er ingen tvivl om at KL's ejerskab af KMD af nogen opfattes hæmmende for innovationen,« siger de kommunale it-chefers formand, Ellen Svenning fra Ringe-Ryslinge kommune.

Syg konstellation
Heller ikke hos Dansk Industris it-branchefællesskab ITEK er man begejstret for konstruktionen.

»Den nuværende konstruktion giver en stor risiko for at KMD's dominerende markedsposition bliver styrket,« siger ITEK-direktør Tom Togsverd, der frygter at milliarderne vil gå til lappeløsninger.
»Der er en stor risiko for at man bruger en masse penge på at lappe gamle KMD-systemer i stedet for at gøre noget nyt. Det er langt fra sikkert at de nye løsninger er dyrere.«

Men processen er så fremskreden, at det er urealistisk at ændre på ejerforholdene inden skæringsdatoen 1. januar 2007. Det erkender Dansk IT.

»Det er en syg konstellation, men man kan ikke gøre noget på den korte bane. KMD besidder ganske enkelt den viden der gør, at strukturreformen kan lade sig gøre,« siger Jakob Primault.
»På lang sigt, efter reformen er gennemført, bør man gøre noget. Men man bør allerede nu kigge på karakteren af det offentlige it-marked,« siger Jakob Primault.

Påvirke konkurrencen
Heller ikke i det kommunale landskab finder man KL's ejerskab heldigt.

»Jeg opfordrer til, at KL sælger KMD. Hovedargumentet er ikke at få kroner i kassen, men mere at det principielt er problematisk, at man blander leverandør og kunde sammen. Det kan påvirke konkurrencen,« siger Louise Gade (V), borgmester i Århus.

KMD's bestyrelsesformand, Odenses borgmester Anker Boye, afviser kritikken af ejerskabet.
»Jeg har tillid til at kommunerne vælger den bedste leverandør, der opfylder deres behov. Vi er i kommunerne optaget af sikker drift og ikke af alle mulige fancy løsninger,« siger Anker Boye og fastslår at konkurrencen er fri og at KL ikke har aktuelle planer om at sælge KMD.


Faktaboks:

KMD:
Med cirka 2400 ansatte og en omsætning på godt 2,3 milliarder kroner er KMD den største danskejede it-virksomhed. KMD vurderes til at have en markedsværdi i omegnen af tre milliarder kroner. Selskabet, der sidder på cirka 40 procent af det kommunale marked, er ejet af Kommunernes Landsforening (KL) og dermed landets kommuner. I 2004 udbetalte KMD 14,4 millioner kroner i udbytte til ejeren, Kommune Holding, der er 100 % ejet af KL. Holding-selskabet har en egenkapital på over 800 millioner kroner.

Strukturreformen:
1. januar 2007 er den officielle skæringsdato, hvor Danmarks i dag 270 kommuner er blevet til knap 100 kommuner. I forbindelse med sammenlægningerne skal der investeres massivt i it-systemer. Kommunernes Landsforening (KL) vurderer at regningen for it-investeringerne bliver på 1 milliard kroner, mens Dansk IT har anslået at det vil koste over 2 milliarder kroner. KMD forventer en meromsætning i de kommende år på 600 mio. kroner som følge af reformen.

KMD's bestyrelse:
Bestyrelsesformand Anker Boye, borgmester i Odense.
Næstformand Johnny Søtrup, borgmester i Esbjerg
Tove Larsen, borgmester i Rødekro
Ove E. Dalsgaard, borgmester i Ballerup
Kurt Hockerup, borgmester i Vallensbæk
Aleksander Aagaard, borgmester i Skanderborg
Carsten Bruse Andersen, medarbejdervalgt
Ernst Nielsen, medarbejdervalgt
Erik Lykke Hansen, medarbejdervalgt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere