Dell har netop lanceret firmaets hidtil kraftigste pc, OptiPlex GX1p. Den nye pc kombinerer Intels nye 450 MHz Pentium II-processor med de hurtigste perifære komponenter, og er designet med henblik på krævende erhvervsbrugere. Dell fortæller, at pc'en er fremtidssikret og lever op til de krav, som fremtidens styresystemer og applikationer vil stille. Standardkonfigurationen indeholder fra 128 til 384 MB SDRAM, EIDE eller SCSI harddisk på 9.1-18.2 GB, 8MB integreret SGRAM videohukommelse, 40x CD-ROM drev og Windows NT, 95 eller 98 i desktop eller minitower kabinet.
Prisen for en maskine med 128 MB hukommelse, 14.4 GB harddisk, AGP-grafikkort, NT Workstation 4.0 og en 17-tommers skærm er 22.400 kr. ekskl. moms.