Microsoft vil bekæmpe pirater med tegneserier

Microsoft bruger nu tegneserier for at bekæmpe piratkopiering af software.

I dag starter en ny Microsoft-kampagne under overskriften »Genuine Fact Files« som skal modvirke den udbredte piratkopiering af software. Foruden bannerannoncer og forskellige former for informations-materiale vil Microsoft også bruge tegneserier i klassisk s/h-stil som et led i sin nye kampagne. Microsoft mener, at tegneserierne kan hjælpe med at få budskabet ud til et bredere publikum.

Kampagnen informerer blandt andet om, hvordan produkt-aktivering fungerer, hvilke risici der er forbundet med piratkopieret software og hvordan man kan kende forskel på ægte og forfalskede produkter.

Microsoft forsøger samtidig at gøre det sværere at piratkopiere firmaets programmer, blandt andet ved at kræve, at Windows-ejere skal gennemføre et obligatorisk pirattjek - kaldet Windows Genuine Advantage - før man kan hente og installere ekstraprogrammer til operativsystemet.

Trods de mange tiltag er det stadig mere end en tredjedel af alle programmer, der er piratkopier, ifølge en opgørelse fra Business Software Alliance (BSA).

For et softwarefirma som Microsoft med en omsætning på 300 milliarder kroner betyder det et årligt tab på op mod 100 milliarder kroner - ihvertfald hvis man går ud fra, at alle brugere af piratkopieret software ville være i stand til at betale den fulde pris for programmet, og det er næppe sandsynligt.

Det vides ikke hvor mange penge Microsoft bruger på den nye kampagne, men der skulle være tale om flere millioner dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere