Justitsminister Frank Jensen (S) har fremsat et lovforslag, som skal bringe dansk lovgivning på linie med et EU-direktiv fra 1997, der skal beskytte EU-borgere mod uønskede reklamer. Lovforslaget medfører, at virksomheder ikke må sende reklamer uopfordret til e-post adresser. I praksis betyder det, at virksomheder skal indhente en accept hos hver eneste af de forbrugere, som de ønsker at sende reklame til.
Opt-in
Når det gælder muligheden for at fravælge uønskede reklamer, hvad enten mediet er papir eller Internet, så skelner man mellem to modeller; opt-in og opt-out. En opt-in model betyder, at hver forbruger skal spørges og give sit samtykke, inden en virksomhed kan sende reklamer. En opt-out model indebærer, at det er forbrugeren som skal lade sig registrere hos en central instans og tilkendegive, at man ikke ønsker at modtage reklamer.
For virksomheder er opt-out modeller langt nemmere at håndtere end opt-in. Firmaet skal blot abonnere på en liste over personer, som ikke ønsker at få tilsendt reklamemateriale, og kan i øvrigt sende ud til alle andre. Opt-in modellen kræver mere arbejde, fordi hver enkelt potentiel modtager skal kontaktes.
Den traditionelle papirpost benytter opt-out modellen; postkassen fyldes med reklamer, medmindre man lader sig registrere på posthuset og sætter et "Reklamer: Nej Tak" skilt op.
EU-direktivet beskæftiger sig hovedsageligt med fax-reklamer, og siger her, at der skal anvendes en opt-in model, mens det er op til det enkelte EU-medlem at vælge mellem de to modeller for de øvrige markedsføringskanaler. I Danmark har Justitsministeriet valgt at også e-mail skal falde ind under opt-in modellen. Det samme gælder såkaldte automatiske telefonopkaldssystemer, mens opt-out anvendes for alle andre former for fjernkommunikation.
Forbuddet mod uønsket reklamepost, også kaldet spam, kan også ramme danske Internet-portaler og nyhedstjenester, som sender nyhedsbreve til deres brugere per e-mail. Som oftest vil nyhedsbrevene indeholde - og være finansierede af - reklamer, men loven betyder, at alle brugere skal spørges endnu engang, om de ønsker at modtage reklamer i deres indbakke.
Betaling for reklamer
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, som det er fremsat, kan det blive meget svært for annoncører at komme igennem med deres reklamebudskaber per e-mail; for hvem vil frivilligt sige ja tak til at få sin indbakke fyldt med annoncer? Løsningen kan blive at betale forbrugere for at læse elektroniske breve med reklamer.
Det mener den nye e-marketing kanal NoSPAMemail, der giver forbrugeren to-fem kroner, hver gang man modtager en reklame og klikker på linket. Konceptet stammer fra USA.
"Vi har kørt en testperiode over ni måneder, har rettet skønhedsfejl og er klar til at gå bredt ud og markedsføre os. Vi sender udelukkende målrettede reklamer om varer, som forbrugeren har vist interesse for at høre mere om," siger adm. direktør Claus Due, der sammen med direktør Palle Toft ejer selskabet NoSPAMemail.
Et alternativ til opt-in kunne være en opt-out model, hvor forbrugere selv skal henvende sig til CPR-registret for at blive registreret som "reklamefri" på Nettet - men Claus Due tror ikke på denne model.
"Men man risikerer et uhæmmet antal e-reklamer, og vi tror simpelthen ikke på, at en forbruger gider at blive lagt ned af e-mail efter e-mail, der uden mål søger at sælge alt lige fra slanke-midler til græsslåmaskiner. Men hvis man f.eks. spiller golf og får tilsendt informationer om, at nu har Magasin golfsko på tilbud, så tror vi, at man interesseret vil åbne også en e-reklame," siger Claus Due.
Hos NoSPAMemail ankommer reklamen til forbrugeren i form af en e-mail med en kort tekst og et web-link. Når forbrugeren klikker på linket, sendes vedkommende direkte over til virksomhedens web-site. For denne aktivitet modtager forbrugeren mellem to-fem kr., som sættes ind på en konto til senere udbetaling.
Retsudvalget
Lovforslaget, L 213, er blevet førstebehandlet i Folketinget og ligger nu til betænkning i Retsudvalget, indet det går til andenbehandling. Det ventes at forslaget allerede træder i kraft i juni måned. Et flertal i Folketinget bestående af regeringen og venstrefløjspartierne går ind for opt in-modellen for e-mails, bl.a. ud fra en betragtning om, at spamming (masseudsendelse af f.eks. reklamer) ellers vil stige dramatisk, eftersom det med den nye lov bliver vanskeligt at reklamere per fax.
