Trådløs strøm er stadig fremtidsmusik

Hvornår kan vi endelig slippe for det irriterende strømkabel til vores hjemme-elektronik? Hvorfor er det så svært at lave trådløs strøm, når den nødvendige teknologi allerede har eksisteret i rigtig mange år? Den berømte opfinder Nikola Tesla eksperimenterede faktisk med trådløs strøm allerede i det 18. århundrede.

Der forskes og arbejdes ellers på livet løs for at gøre drømmen om strøm uden kabler til virkelighed. Senest har Intel demonstreret en mulig teknologi på sin store udviklerkonference i sidste måned. Men Intels demonstration viser også, at der er lang vej igen.

For Intels forskere bruger en meget stor magnetspole - alt for stor til praktisk brug - og alligevel er det kun muligt at overføre omkring 60 watt med et tab på 25 pct. over en meters afstand.

Intel bruger den samme teknologi, som MIT-forskere demonstrerede i 2007 med en 60-watts-glødepære. Det interessante er, at glødepæren i forsøget var fastmonteret. Den kunne altså ikke flyttes, uden at afbryde strømoverførslen, og det sætter nogle alvorlige begrænsninger for anvendeligheden.

Dertil kommer selvfølgelig, at selv en strømtab på 25 pct. er fuldstændig uacceptabelt i en tid, hvor grøn it er det helt store buzzword. Det er nok de færreste, der vil acceptere, at strømregningen pludselig stiger kraftigt fordi alle ledninger skiftes ud med trådløse elmodtagere.

Rækkevidden på en meter er heller ikke tilfredstillende - og sådan kunne man blive ved. For teknologien er stadig meget umoden og - ligesom batterier - så går udviklingen meget langsom i en it-verden, der følger Moore's lov om fordobling af ydelsen hver 18. måned.

Den trådløse energioverførsel bruger en form for magnetisk induktion. Det kendes allerede fra elektriske tandbørster og der findes også produkter, hvor man f.eks. kan placere en mobiltelefon på en plade for at lade den op. Det fungerer kun med meget korte afstande.

Forskerne hos MIT og Intel bruger den såkaldte resonante induktion, der har været anvendt siden 1960'erne til pacemakere. Her bliver resonant induktion brugt til at overføre energi fra batteriet, der sidder under huden, ind til pacemakeren, der sidder ved hjertet. Fordelen i forhold til almindelig induktion er, at der ikke opstår et elektromagnetisk felt, der kunne forstyrre apparatet.

Det er den samme teknologi, som nu skal udnyttes til at levere strøm til moderne elektronik. Hvis ellers ingeniørerne kan få styr på de mange problemer, herunder at sender og modtager skal være nøje afstemt, at afstanden ikke kan varieres, og at strømtabet stadig er alt for stort.

For det skulle jo gerne være sådan, at trådløs energi giver større bevægelsesfrihed, ikke mindre - som det er nu, kan modtagerenheden end ikke flyttes med et par centimeter.

Så der er stadig lang vej igen, inden trådløs strøm kommer til at fungere lige så godt som trådløst internet. Der kommer sandsynligvis til at gå mange år, inden vi kan smide strømkablet ud.