Windows XP: Aktiveringskoden knækket

Et tysk firma har knækket den hemmelige kode, som overføres til Microsoft, når man aktiverer operativsystemet Windows XP.

Teknikere hos det nystartede firma Fully Licensed i Berlin har løst den gåde, som har beskæftiget mange Windows-eksperter i den seneste tid. Firmaet har kigget nærmere på den såkaldte tvangsaktivering i det kommende operativsystem Windows XP, som betyder at køberen skal lade sig registrere telefonisk eller online - ellers kan programmet kun startes 50 gange.


Den såkaldte Product ID spiller en vigtig rolle i registreringen, hvad enten man ringer til Microsoft eller aktiverer sin kopi over nettet. Microsoft har indtil nu ikke ønsket at fortælle, hvilke oplysninger der indgår i denne Product ID, og det har medført spekulationer om, at ID'en kan anvendes til at udspionere brugerne.


Det skulle være sikkert, at softwarekopiens unikke serienummer og informationer om computernes hardware indgår i Product ID'en. Fully Licensed konkluderer i sin rapport, at koden beregnes på baggrund af ti forskellige hardware-komponenter, men understreger samtidig, at den ikke kan bruges til at identificere de dele, som er indbygget i pc'en.


Det digitale fingeraftryk sammensættes bl.a. af serienummeret fra harddisken, CD-ROM drevet, grafikkortet og processoren. Fully Licensed fortæller, at det ikke er hele serienummeret fra den enkelte komponent, men kun en brøkdel, der indgår i Product ID'en, hvilket skulle betyde at Microsoft ikke kan udlede, hvilken hardware der er installeret hos den enkelte bruger.


Typiske hardware-opdateringer kan stadig lade sig gøre uden at skulle aktivere Windows XP igen, skriver Fully Licensed. Indtil tre hardware-komponenter kan udskiftes uden problemer. "For efter en ændring af flere end tre af de ti hardware-egenskaber - eksempelvis udskiftning af harddisk, CD-ROM drev og processoren samt oprustning af arbejdshukommelsen - er en ny aktivering nødvendig," fortæller Thomas Lopatic fra Fully Licensed.


Rapporten om aktiveringskoden i Windows XP kan læses i sin fulde længde på nedenstående adresse.


(Kilde: Der Spiegel)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere