Intel samarbejder med Libit Signal Processing omkring udviklingen af såkaldte "host-based" modemer, skriver CNET. Den nye modemtype indeholder mindre funktionalitet end dagens modeller, hvor de tunge regneopgaver i stedet udføres af systemets hovedprocessor. Den nye teknologi er især interessant i forbindelse med de såkaldte "super-modemer", der overfører data per ADSL eller kabel-forbindelser. Sådanne modemer kan produceres langt billigere, hvis man flytter de tunge regnefunktioner til hovedprocessoren. Men til gengæld stiger kravende til pc'ens processor, hvilket er en fordel for Intel, der håber at den nye modem-generation kan sætte skub i salget af Pentium II og Pentium III processorer.
Den første prototype ventes præsenteres i juni måned.