EU har netop lanceret unionens hidtil største pulje til investering i intelligente arbejdspladser.
I alt bruger unionen næste år – altså år 2011 - 48 milliarder kroner på forskning og innovation.
Tallet er et hint om, at EU er i gang med at ændre fokus i dets pengeforbrug. Hvor unionen tidligere brugte størstedelen af budgettet, siden halvdelen, på støtte til landmænd, så bruger unionen i dag blot 31 procent af budgettet på direkte støtte til landbruget. Til gengæld bruger EU flere penge på eksempelvis regionalstøtte og forskning.
290.909 kroner per nyt job
Prioriteringen har været længe undervejs. For ti år siden vedtog EU-landene Lissabon-strategien, der fastslog, at EU inden i år skulle være "den mest, konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi". Evalueringer viste fiasko: EU kunne ikke nå de ambitiøse målsætninger om blandt andet at bruge store beløb på forskning.
I år blev en ny plan - kaldet 2020-strategien - vedtaget. Den har nogle lignende målsætninger om, at EU skal være en førsteklasses, vidensbaseret økonomi med satsninger på blandt andet forskning og grøn energi.
Hele 40 procent af næste års EU-budget går til at skabe arbejdspladser gennem 2020-strategien. Heraf udgør rekordpuljen en mindre del.
At EU satser hårdere på forskning, kan ses på tallene. Næste års pulje til forskning og innovation er 12 procent større end i år og 30 procent større end sidste år.
EU forventer at skabe mere end 165.000 arbejdspladser med pakken. En hurtig udregning viser, at hver enkelt ny arbejdsplads dermed koster 290.909 kroner.
Amerikaner jalous?
En stor bid, næsten ni milliarder, går til forskning i ikt-teknologi, altså it og tele-området.
Omtrent 670 millioner kroner går til forskning, som en amerikansk journalist og blogger sandsynligvis ville være misundelig på. Som ComON skrev for en måned siden, efterspørger Ron Callari fra InventorSpot.com, at den amerikanske regering ligesom EU sætter blus under ”Internet of Things (IoT), der er et populært navn for fremtidens internet, hvor alt fra køleskabe, til flybilletter til biler er forbundet med hinanden. Ron Callari nævnte, at fremtidens internet – med dets overvågningsmuligheder – sandsynligvis kunne have forhindret oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf.
EU’s satsning på IoT stopper ikke med de næste års 670 millioner kroner.
EU’s kommissær for Den Digitale Agenda, Neelie Kroes, fortæller i dag på sin blog, at yderligere halvanden millard går til forskning i IoT over de næste år til år 2013. Industrien vil derudover bidrage til IoT-programmet med et beløb tilsvarende det skatteyderbetalte, nemlig i alt 2,2 milliarder kroner.
Penge til robotsystemer
Andre penge på ikt-området – 4470 millioner - går til forskning i en ny generation af netteknologier og tjenesteinfrastrukturer, robotsystemer, elektroniske komponenter og fotonkomponenter samt teknologier med digitalt indhold.
Mere end tre milliarder kroner skal støtte forskning i, hvordan ikt'er kan takle udfordringer såsom en kulstoffattig økonomi, det aldrende samfund og fabriksanlæg, der er fleksible og bæredygtige.
Den rekordstore forsknings- og innovationspulje for 2011 er en del af EU’s syvende rammeprogram for forskning, der går fra 2007 til 2013.
De fleste penge vil blive distribueret via udbud.
Samlet set er de 48 milliarder blot fem procent af næste års EU-budget, der i alt indtil videre er budgetteret til at være på lidt mere end en billion kroner. Af de penge kommer 31 procent til at gå direkte til landbruget. Derudover vil andre støtteområder også indirekte komme landbruget til gode, eksempelvis de 11 procent som går til udviklingen af udkantsområder.
Klik på billedet nedenfor for at se kommissionens udkast til næste års budget. Det mangler at blive godkendt af EU-landene og EU-Parlamentet, men kommer sandsynligvis ikke til at ændre sig markant.