Papirbaseret fuldmagter er et af de største problemer i Danmarks nye IT-skandale, den digitale tinglysning.
Fuldmagterne skal bruges af ejendomsmæglere eller boligadvokater der hvor sælgeren eller køberen eller vitterlighedsvidnerne ikke selv kan eller vil anvende en digital signatur.
Men systemet sejler: Flere advokater og mæglere har ikke fået en eneste fuldmagt igennem tinglysningssystemet endnu. Fuldmagterne flyder i bunker på gulvet i tinglysningen i Hobro, der fungerer som hovedkvarter for den digitale tinglysning.
De kaotiske forhold betyder, at der er fejl i ni ud af ti registreringer af fuldmagter, lyder meldingen fra boligrådgivningsfirmaet NBC Gruppen.
Direktøren for domstolsstyrelsen Adam Wold erkender overfor ComON, at behandlingen af fuldmagter har fejlet:
”Tinglysningsretten i Hobro har været voldsomt overbelastet i den første måned systemet har været i gang. Det er rigtigt at fuldmagterne har hobet sig op. De udgør det måske største problem. Der ligger stadig en del fuldmagter og afventer scanning,” siger han.
Domstolsstyrelsen håber at komme til bunds i bunkerne af fuldmagter i løbet af et par uger, nærmere betegnet i løbet af uge 43, således at der kommer gang i systemet op til det næste forventede store rykind af tinglysninger omkring den 1. november.
Det håb synes dog noget spinkelt for de mange brugere blandt ejendomsmæglere og boligadvokater, der ikke har kunnet få systemet til at fungere siden den digitale tinglysning gik i luften for en måned siden.
Problemet er nemlig, at den digitale tinglysning ikke er gearet til håndtering af det meget papirarbejde, som fuldmagterne medfører. Systemet er gearet til at håndtere digitale signaturer. Som der mod forventning er meget få, der benytter.
”Hele systemet er baseret på, at hver af de involverede aktører gør det, hver især skal gøre. Men hvis advokatens kunde ikke kan bruge en digital signatur, så vakler den præmis,” erkender Adam Wolf.
Ifølge Danmarks Statistik har 25 procent af danskerne en digital signatur. Ud af dem bruger hver femte aldrig signaturen til noget, siger tallene, der er fra 2008.
Siden har leverandøren TDC skilt sig af med den digitale signatur og et helt nyt system er under opbygning i regi af PBS. Den nye digitale signatur er samtidigt blevet udsat over flere omgange, og ventes først implementeret i andet halvår 2010.
”Vi forsøger at få folk til at bruge digitale signaturer, men der er ikke ret mange, der har en, - og de, der har, er meget lidt glade for at bruge den,” siger Noel Skaarup fra NBC Gruppen.
Mens den digitale tinglysning er udviklet med henblik på brug af digitale signaturer, så er brugen af papir-fuldmagter kun tænkt som et supplement, forklarer direktøren for Domstolsstyrelsen:
”Men advokater og ejendomsmæglere har åbenbart hovedsageligt valgt at basere sig på fuldmagtsordningen. Men hvis man konsekvent baserer sig på fuldmagter – i stedet for digital signatur – som kommer der rigtigt meget papirarbejde ud af det – og det var jo slet ikke hensigten med den digitale tinglysning,” siger Adam Wolf.
Noel Skaaning fra NBC Gruppen forklarer, at systemet til håndtering af fuldmagter i den digitale tinglysning er sat så akavet sat sammen, at det næsten går galt hver gang der sendes papir-fuldmagter til det digitale hovedkvarter i Hobro.
”Hver fuldmagt er på fem sider og skal udfyldes 100 procent korrekt af køber og sælger, og de bliver alligevel afvist i Domstolsstyrelsen. Eksempelvis kræves det, at selve signaturen på den papirbaserede fuldmagt ”oversættes” til blokbogstaver, så den kan maskinaflæses – til trods for, at personens navn tydeligt er printet i det foregående felt. Så vi har altså den situation, at medarbejderne i domstolsstyrelsen sidder og åbner kuverten med fuldmagterne, ser at underskriften ikke er oversat, udfærdiger en afvisning og sender fuldmagten retur med besked om, at underskriften skal skrives maskinlæsbart – selvom de ikke kan undgå at se navnet printet ud i det foregående felt. Og for at føje spot til skade er deres ruderne i deres rudekuverter ikke koordineret med adressefeltet i afvisningsskrivelserne, så den returnerede fuldmagt ofte bliver borte i postgangen. Det er et fuldstændigt grotesk forestilling,” siger Noel Skaaning.
Ifølge Adam Wolf er det i al væsentlighed på den lavpraktiske håndtering af de mange papirfuldmagter, at det digitale tinglysning har de største problemer. Selve tinglysningssystemet, som betegnes som hyperavanceret, og den første af sin slags i noget land, fungerer efter omstændighederne relativt godt, pointerer direktøren for domstolsstyrelsen.
Den btragtning er Noel Skaaning ikke enig i.
Udover Domstolsstyrelsens eklatante fejlvurdering af hvor mange der vil bruge en ditagl signatur, så har styrelsen fejlet på de øvrige forberedelser, mener han:
”Problemet er jo, at man ikke har involveret brugerne i forløbet. Jeg nægter også at tro, at det overhovedet er testet igennem inden det er taget i brug,” siger han.
Den digitale tinglysning er udviklet af CSC, som betegner det som et af de største systemer, virksomheden nogensinde har udviklet herhjemme. Systemet har kostet cikra en halv milliard kroner.
