Så skulle den absolut sidste hindring være ryddet af vejen for TDCs overtagelse af Song Networks. De svenske konkurrencemyndigheder har godkendt TDCs køb af aktierne i Song. Det meddelte TDC fredag morgen.
For Henning Dyremose kommer det ikke som den store overraskelse. Han har tidligere kaldt det en gave til konkurrencen på det svenske telemarked, at TDC nu overtager Song, så kæmpen TeliaSonera kan få noget konkurrence.
Sammen med offentliggørelsen af accepten af opkøbet, udløb TDCs tilbud til Song-aktionærerne. Nu starter den kontante afregning, forklarer TDC, og derefter skal Song-selskabet integreres i TDC og slettes fra Stockholmsbørsen.