Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Microsoft knalder dansk distributør for pirateri

Lenovo-distributøren Dansk Computer Center (DCC) har indgået forlig med Microsoft efter omfattende snyd med Windows-licenser.

Microsoft Danmark har afsløret den østjyske it-distributør Dansk Computer Center (DCC) i omfattende pirateri med Windows-licenser. DCC har erkendt at have krænket Microsofts rettigheder, og skal nu betale »en betydelig erstatning« til softwaregiganten. Det fremgår af en fælles meddelelse fra Microsoft og DCC.

Ifølge Microsoft Danmark har DCC installeret »ukorrekt licenserede kopier« af Windows Vista på computere, som DCC har importeret fra udlandet - eksempelvis Spanien. DCC har derefter installeret en anden sprogversion af Vista uden korrekt licens.

Undervejs i forløbet har Microsoft med hjælp fra fogedretten i Randers gennemført en fogedforretning hos DCC, som blandt andet har tvunget distributøren til at åbne sine regnskaber og interne it-systemer.

DCC har erkendt, at man »uforvarende« har krænket Microsofts licensrettigheder til forskellige Microsoft-softwareprogrammer, og siden afsløringen har DCC ifølge de to parter samarbejdet fuldt ud om sagen. DCC har i forlængelse af forliget desuden iværksat tiltag, der vil lovliggøre brugen af Microsoft software både til intern brug og ved distribution af computere.

De to parter oplyser ikke, hvor stor en erstatning DCC nu skal betale, men som en del af forliget er det også aftalt, at DCC dækker Microsofts omkostninger i sagen.

»Det er selvsagt vigtigt for Microsoft at håndhæve vores rettigheder, og forliget viser, at det har konsekvenser, når vi opdager krænkelser. Krænkelse af vores rettigheder rammer ikke kun Microsoft, men også vores partnere der kan blive ramt på deres forretning af virksomheder, som bryder loven. Det er vores håb, at denne sag kan afskrække andre fra at krænke vores rettigheder,« lyder det blandt andet fra Microsoft i en fælles meddelelse.

Fra DCC side erkender man at have krænket Microsofts rettigheder til Windows Vista og anden softeware fra Microsoft.

»Vi har begået en fejl, og tager konsekvenserne heraf. Det er et for os særdeles omkostningsfuldt forlig, som udover den finansielle del har haft en række omkostninger for virksomheden – både internt og eksternt. Vi vil på det kraftigste opfordre andre til at sikre sig, at de ikke bringer sig i en situation, hvor de krænker rettigheder,« lyder det fra Dansk Computer Center.

Hverken Microsoft eller DCC ønsker at kommentere den konkrete sag yderligere.

Læs de officielle kommentarer fra Microsoft og DCC her.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis