Få 100 kroner for en stemmeprøve

Det danske sprog skal gøres mere brugbart for Microsofts stemmegenkendelsesteknologi. Derfor er et lokaliseringsfirma i gang med at indsamle 2000 mande- og kvindestemmer. Hver deltager får 100 kroner for at afgive sin stemme.

Lokaliseringsfirmaet SDI Media Group er gået sammen med Dansk Handicap Forbund i et projekt, der skal gøre det muligt at bringe dansk længere frem i disciplinen stemmegenkendelsesteknologi.

Det nye projekt skal gøre Microsofts amerikanske teknologi langt mere kyndig i dansk, og den skal oven i købet kunne genkende lokale dialekter. Til det formål håber man at forskellige danskere vil ringe ind og læse en på forhånd aftalt tekst op. For sin ulejlighed får man 100 kroner.

Tilmelding foretages på hjemmesiden tagordet.com. De, der findes egnet, får mulighed for at foretage to opkald til et gratisnummer, og skal her bruge cirka 20 minutter på at læse tekststumper op. For eksempel skal talerobotterne fødes med sætninger som: "Netop nu er tjørn, røn og paradisæbler fyldt med bær og udgør et veritabelt spisekammer for den sorte fugl".

Arrangørerne har travlt, for de arbejder med en skrap deadline i forhold til Microsoft:

»Det er en stor udfordring, vi står over for, idet vi kun har én måned til at indsamle de nødvendige 2000 stemmeprøver, men danskerne er meget samfundsbevidste, og jeg er sikker på, at vi ved udgangen af maj har nået vores mål,« siger Johanne Bockhahn, der er SDI Media Groups rekrutteringsleder i Danmark.

Kernen i stemmegenkendelsesteknologien er at kunne omforme talte ord til computerkommandoer. Ud over brugere, der bander og råber højt når Windows ikke opfører sig, som det skal, er handicappede mennesker blandt den målgruppe, der kan have størst gavn af teknologien.

»Talegenkendelsesteknologi bliver mine hænder, mine ben og min frihed i denne verden. Vi håber bestemt på, at alle vil deltage, for vi har virkelig brug for deres støtte, hvis dette skal lykkes. Folk med fysiske handicap spiller en væsentlig rolle i den globale og lokale udvikling af vore samfund, men uden denne teknologi er vore muligheder meget begrænsede,« siger Stig Langvad formand for Danske Handicaporganisationer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere