Medieselskabet NDS har i dag købt det danske spilfirma Interactive Television Entertainment (ITE).
NDS er blandt de førende leverandører af tekniske løsninger inden for digital betalings-tv, men med købet styrker NDS også sin position inden for udvikling af interaktive spil til pc, konsol og mobil.
ITE er kendt for design og udvikling af spil til en lang række platforme, herunder Sony Playstation 2 og Nintendo Gameboy. ITE har samtidig specialiseret sig i at udvikle tekniske løsninger til tv-stationer, som giver seerne mulighed for på forskellige måder at interagere direkte under programmerne. Bedst kendt fra Skærmtrolden Hugo, som ITE også har udviklet.