Flyselskaber åbner for mobil-snak

To europæiske flyselskaber vil fra næste år tillade passagerne at bruge mobiltelefoner under flyvningen. Det sker som del af en test.

Brug mobilen i flyveren. Det har hidtil været en drøm for mange, men nu ser den ud til at kunne blive virkelighed, i hvert fald i en testperiode på tre måneder i 2006.

To flyselskaber, portugisiske TAP Air Portugal og det britiske lavprisselskab BMI, vil næste år afprøve en service fra det schweiziske selskab OnAir, der tillader passagerne at bruge deres egne mobiler under flyveturen.

Ifølge Associated Press, var OnAir´s service først planlagt til at gå i luften i 2007. Men selskabet har indgået en aftale med de to flyselskaber, om at teste teknologien ombord på fly fra de to selskabers flåder.

Der er tale om en testperiode på tre måneder. Endnu er det ikke fastlagt hvornår på året, det kommer til at foregå. Hos BMI vil der blive installeret udstyr ombord på Airbus 320-maskiner, og hos TAP vil udstyret blive installeret på Airbus 321-maskiner. I første omgang vil 2-3 fly blive udstyret med OnAir´s teknologi.

»Gennem de tre måneder vil vi evaluere udstyret, og undersøge hvor stor brugen er, og hvordan vi håndterer problemer i forhold til flyets personale,« siger OnAir´s direktør, George Cooper til AP.

OnAir´s udstyr er i princippet en mobil-hub, der videresender signaler til og fra passagernes mobiler. Dermed skulle transmissionerne kunne foregå ved meget lave sendestyrker, og dermed skulle faren for, at mobilerne interfererer med flyets elektronik være minimeret.

Prisen for at bruge OnAir´s service kommer til at ligge i omegnen af 12-16 kroner i minuttet (2 - 2,5 dollar), og prisen for en SMS bliver omkring 3 kroner (50 cent).

BMI er et Britisk Lavprisselskab, der primært flyver til destinationer i Storbritannien og Europa, og er den næststørste operatør i London-lufthavnen Heathrow. TAP er Portugals statsejede luftfartsselskab, og flyver til 43 destinationer i 25 lande.

OnAir er et joint venture mellem den franske flyproducent Airbus, og det hollandske teknologi-firma SITA Information Networking Computing.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren