4100 it-stillinger nedlagt på halvt år

Arbejdsløsheden stiger hurtigere i it-branchen end på resten af arbejdsmarkedet.

Der er krise i it-branchen.

På blot et halvt år er 4100 stillinger ifølge HK/privat blevet nedlagt.

Der er især blevet skåret ned i it-industri, it-engros og telekommunikation. Men også konsulentbranchen, der ellers har haft fremgang siden 2003, er ramt af fald.

"Vi havde forventet, at it-branchen også ville blive påvirket af krisen. Men et lodret fald er voldsommere, end vi regnede med," siger Karin Retvig, formand for HK/Privat ifølge Berlingske Tidende.

Den generelle beskæftigelse er faldet med 3,7 procent i det seneste år, men i it-branchen er faldet næsten et procentpoint højere med 4,6.

Karin Retvig mener, at mange virksomheder udskyder projekter. Hun advarer om, at det kan blive meget alvorligt for branchen og HK/Privats medlemmer, hvis der ikke snart kommer gang i hjulene.

De nedslående tal står i skarp kontrast til en ny undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut for dagbladet Børsen. Her regner 89 procent af direktørerne i IT-branchen med vækst i 2010. Det er ni procentpoint flere end gennemsnittet for alle brancher.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer