Som der efterhånden er tradition for, er prisen på Microsofts konkurrent til iPod'en ved en fejl sluppet ud. Denne gang er det giganten Wal-Mart, som har afsløret prisen på Zune.
Prisen blev ved en fejl lagt på nettet, og her kunne man læse, at Zune udgaven med 30 gigabyte bliver solgt for 284 dollars (cirka 1675 kroner).
Zune er Microsofts svar på iPod og har en større skærm end Apples musikafspiller. Samtidig vil den indeholde trådløs teknologi og give brugeren mulighed for at dele musikfiler med andre.