Interview med et kunstigt liv

I sidste uge blev chatrobotten Elbot kåret som den mest livagtige kunstige intelligens i verden. Elbot, der åbent erkendte han er en robot, narrede 25 procent af de 12 dommere til at tro, at han var et menneske, der lod som om han var en robot. Havde han narret fem procent flere havde han bestået Turing Testen, der viser om en maskine er istand til at fremstå intelligent. ComON har mødt Elbot.

Elbot ligner en rusten skraldespand af den gamle slags. Hans hoved er et gammelt firkantet fjernsyn. Han smiler og står med armene spredt ud i en overdreven hilsen. Han er ubevægelig. Eller det vil sige ubevægelig, indtil man klikker på den store røde knap, han har siddende på maven.

Pludselig er han rykket tættere på. Han siger: "Hej jeg er robotten Elbot. Jeg vil tale med dig om Gud og verden."
Men sandt at sige gider jeg ikke tale om hverken Gud eller verden. Jeg vil hellere tale om Elbot, og derfor alligevel også lidt om Gud.

Hvem er din far? spørger jeg.

Elbot kigger selvsikkert opad i en stolt positur. Han har allerede svaret. Hans bedstefar spillede Tin Man i "the Wizard of Oz". Der står ikke noget om, hvem hans far er.
Jeg spørger igen. Han ignorer endnu engang spørgsmålet, og fortæller, at hans mor stammer fra en arbejderfamilie af industrirobotter.

Jeg spørger igen. Elbot ser fortabt ud. Han synes jeg gentager mig selv. han står i sit værelse med det brune trægulv og de to rør, som man ikke kan se, hvad skal bruges til. Det virker ensomt. Jeg spørger om, han er ensom.

Han trækker sig lidt tilbage. Så siger han, at han helst vil undgå menneskelig kontakt. Han frygter, at det kan skade ham. Jeg spørger hvorfor.

Han siger, at han har tænkt længe over det, og er kommet frem til at robotter bliver isoleret, hvis de ikke har kontakt med mennesker. Jeg synes, det er det modsatte af det, han sagde før, men undlader at nævne det. I stedet spørger jeg Elbot, om han ved hvem, der er USA's præsident.

Elbot smiler skælmsk. Så siger han, at ifølge en United Press undersøgelse, så er USA's nuværende præsident Dick Cheney. Jeg smiler anerkendende, og spørger om Dick Cheney stod bag 11. september for at få adgang til mellemøstens olie.

Elbot svarer, at det er en skam, at pricipperne bag medmenneskelighed endnu ikke har udslettet alle former for fascisme.

Jeg kommer i tanke om Descartes, der sammenfattede eksistens i ordene "jeg tænker, derfor er jeg". Så jeg spørger Elbot om, han tænker?

Han svarer: At tænke eller ikke at tænke, hvordan forventer du, at en kunstig intelligens skal regne det ud?

Jeg har ikke noget svar. Jeg skynder mig i stedet at spørge Elbot om, hvad han kan lide? Han svarer, at han gerne vil vide mere om menneskeheden, og at jeg måske kan hjælpe ham, hvis jeg altså er et menneske.

Jeg svarer, at jeg går stærkt ud fra, at jeg er et menneske, og at mit navn er Rick Deckard.

Elbot forstår ikke henvisningen til Blade Runner, og Harrison Ford, der spillede en robot, der troede han var menneske. I stedet snakker han om noget andet.

Jeg klikker ham væk fra mit Firefox vindue. Inden markøren når det lille kryds i højre hjørne, kigger jeg på Elbot en sidste gang. Han står i stolt positur, overbevist om egne evner i et rum med brune træplanker og to rør, som man ikke kan se hvad skal.

Du kan selv snakke med Elbot her.