Dansk spilfirma lukker og slukker

Spilfirmaet Runestone Game Development i Århus har indgivet konkursbegæring. Det danske online-rollespil Seed fik en kort levetid på nogle få måneder.

Århusianske Runestone Game Development er løbet tør for penge og spilfirmaet har netop indgivet konkursbegæring. I maj lancerede Runestone et af de mest ambitiøse danske online-rollespil til dato, Seed, der har været undervejs i tre år. Runestone blev fremhævet som et eksempel på den oplevelsesøkonomi, der menes at have store vækstmuligheder i de kommende år, og Runestone præsenterede sit Seed-univers så sent som den 14. september på It-forum midtjyllands årsmøde i Århus.

Men nu er kassen tom og de 20 medarbejdere i det lille spilfirma bliver afskediget. I et åbent brev til Seed-spillerne fortæller Runestones direktør Lars Kroll Kristensen at firmaet uden held har forsøgt at skaffe kapital i de seneste måneder.

»Vi har begået nogle store fejl, og taget nogle kloge beslutninger hen af vejen, men i sidste ende prøvede vi simpelthen at gøre for meget, med for få penge, og det er vel en typisk fejl for begyndere, og selv for veteraner. Jeg ville starte forfra hvis jeg kunne, men der er meget som jeg ville gøre anderledes næste gang,« skriver Lars Kroll Kristensen.

Konkursen betyder at online-spillet Seed bliver lukket ned inden længe. Lars Kroll Kristensen mener fortsat at konceptet var rigtigt - en grafisk onlineverden med fokus på rollespil og politik, ikke kamp og skattejagt - men den danske spildrøm er slut for denne gang.

Trods den århusianske fiasko er Danmark dog fortsat hjemsted for nogle af spilbranchens store succeshistorier som IO Interactive med Hitman-serien og Deadline Games, der netop har fået kontrakt på at udvikle spiludgaven af en kommende Hollywood-film.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere