Virk-chef: Vi skal markedsføres bedre

Syv ud af ti danske virksomheder savner én fælles indgang til det offentlige. Hos den eksisterende fælles portal, Virk.dk, forklarer man det ringe kendskab med mangel på fælles fodslag i det offentlige.

Ifølge en ny undersøgelse savner 72 procent af de danske virksomheder én fælles elektronisk indgang til det offentlige. Men en sådan portal eksisterer faktisk allerede.

Erhvervsportalen Virk.dk blev således etableret i 2003 og efter en turbulent opstartsfase med blandt andet tekniske problemer, er portalen i fuld vigør. Chefen for Virk.dk er ikke i tvivl om hvorfor så mange af de adspurgte i undersøgelsen ikke kender portalen, hvor stort set samtlige blanketter og formularer til det offentlige er at finde.

»Undersøgelsen viser helt tydeligt at folk ikke kender os. Det handler nok blandt andet om at ressourcerne i det offentlige bliver brugt på at markedsføre enkeltløsninger frem for den fælles Virk.dk,« siger Katrine Ring Andreassen, chef for Center for markedsføring og koordination af Virk.dk i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvis Virk.dk skal være mere kendt blandt danske virksomheder er der ifølge Virk-chefen kun en vej frem.
»Vi skal i det offentlige være bedre til at markedsfører os i fællesskab,« siger Katrine Ring Andreassen, der peger på at der er lys forude.
»Den nye tværministerielle bestyrelse for Virk.dk kan være med til at trække i en fælles retning og koordinere indsatsen bedre.«




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere