Ingen frygt for it-jobs i skyen

Bliver cloud computing en job-dræber? Nej, tværtimod, mener Prosa.

Jo flere virksomheder, der nedlægger deres serverrum for i stedet at hente it-ydelserne i skyen, jo færre ansatte skulle man tro, der var brug for.

Men cloud-computing kan lige så vel betyde nye muligheder.

Det mener formanden for Prosa, Niels Bertelsen.

I morgen er han en af hovedtalerne på en storstilet konference om Skyens konskevenser for it-professionelle. ComON har forlods forhørt sig om holdningen, og den er gennemgående langt mere positiv end negativ.

”Jeg ser ikke så pessimistisk på fremtiden. Vi er blevet truet med, at alt bliver outsourcet til Indien igennem de sidste tyve år, men det er jo ikke sket. I Danmark har vi en tillidsvækkende infrastruktur med stabile el-leverancer og et højt it-niveau blandt befolkningen og samfundet som helhed. Det mener jeg, vi kan profitere af,” siger fagforbunds-bossen.

Tror du da, at Google og de andre sky-aktører vil lægge et af deres mega datacentre i Danmark?

Ja, hvorfor ikke?” siger Niels Bertelsen.

Han fortæller, at en udnyttelse af mulighederne vil kræve en indsats med at at omstille uddannelses-markedet, så det bedre at omfavner cloud computing. Men at vores generelle høje niveau for it-parathed og landets infrastruktur sikkert kan gøre Danmark et af centrene for sky-it snarere end at vi bliver kørt bagud af danesen.

”Dommedags-profetierne går aldrig i opfyldelse. It er kommet for at blive,” siger han.

Gartner fremlagde tidligere i år sin vurdering af skyens betydning for it-brancen.

Firmaet tror, at cloud computing vil nå en så stor udbredelse i 2012, at 20 procent af alle virksomheder ikke længere vil have deres egen it-afdeling.

"Behovet for hardware, både i data-centrene og på skrivebordene, vil ikke forsvinde. Men hvis det i højere grad bliver tredjeparter, der ejer hardwaren, så vil der komme til at ske store forandringer overalt i hardware-industrien," skriver Gartner.

Analysehuset vurderer, at virksomhedernes it-budgetter enten vil blive mindre eller blive overført til mere strategiske projekter. Det betyder, at der enten skal skæres ned i virksomhedens it-stab, eller også skal medarbejderne omskoles.

Konferencen Prosa Copenhagen Cloudday holdes på Symbian på Østerbro fra 9-16 i morgen onsdag. Udover Niels Bertelsen vil man kunne høre Elisabeth Bitsch-Christensen fra SalesForce, Advokat LL.M Jesper Langemark, Adam Skogman og Peter von Lochow, fra Jayway, Jesper Ahrenkiel Frederiksen fra Axcess A/S, og Jesper Dyhr fra Netgroup A/S.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere