En softwarefejl i Apple's nyeste iBook og PowerBook computere kan i værste fald føre til datatab og gøre det umuligt at starte computeren. En beskrivelse af problemet findes på Apple's web-site. Fejlen optræder kun, når den tilgængelige hukommelse er lav og computeren sættes i "Sleep" modus. I nogle tilfælde vil systemet overskrive vigtige filer, og resultat kan blive, at maskinen ikke kan startes op igen; i værste fald skal hele harddisken slettes og alle programmer geninstalleres. Det anbefales derfor at deaktivere "Sleep" modus.
Dell har advaret mod lignende problemer med sine bærbare computere, der kan føre til datatab, når maskinen startes efter at have været i "Suspend" modus. Problemet ligger dog ifølge Dell ikke i softwaren, men i fejlbehæftede hukommelses-moduler.
(Kilde: CNET)