Internetudbyderansvar og etik

Internettets betydning er steget eksplosivt, og dermed er internetleverandørers ydelser vokset fra at være mindre - måske nærmest hobbyprægede ydelser - til at blive vitale ydelser. Adgangen til Internettet og hjemmesidens tilstedeværelse er for mange virksomheder (herunder blandt andet min egen) af lige så stor betydning som adgangen til virksomhedens lokaler, telefon, strøm og retten til at få post. Men selv om Internetadgang er så vital, er internetleverandørers pligter, ansvar og rettigheder i forhold til brugerne stadig et ureguleret område.


På andre vitale områder som telefon, post, lejemål og (el) er der regulering, der sikrer brugerne, og for lejemål er i lejeloven bestemmelser om betaling, misligholdelse og lejeregulering . Teleselskaberne kan heller ikke blot lukke for telefonen, hvis der opstår tvist mellem brugeren og selskabet f.eks. om regningens størrelse, eller hvis man bliver "sur" på brugeren, fordi abonnementet flyttes til en konkurrent. På samme måde er man sikret mod pludselig at blive nægtet adgang til sine lokaler, eller mod at postbudet ikke vil levere ens post, fordi man flittigt bruger et privat pakketransselskab. Hvis der er tvistigheder, så skal den afgøres før der må lukkes, og både for telefoni og lejemål findes særlige nævn med specialkompetence der afgør sagen i første instans.


Denne manglende regulering af internetleverandørers pligter, ansvar og rettigheder er et problem. Problemet forstærkes af at der heller ikke findes ordentlige og forhandlede aftalesæt der sikrer brugerne i forhold til internetleverandørerne. Hertil kommer at der heller ikke findes særlige klagenævn, der hurtigt kan afgøre tvister mellem parterne.


Hvis man i dag har en virksomhed, der udbyder produkterne via Internettet, behøver det ikke megen forklaring, at en lukning af ejerens side vil være meget alvorlig. Hvis internetleverandøren end ikke vil udlevere kundens data, så har man et endnu alvorligere problem, og de almindelige retsmidler med fogedret osv. er - selv om de skynder sig - for langsomme til at opfylde internetbrugeres krav.


Problemet er ikke konstrueret, men forekommer desværre i praksis. Folk hægtes af, sider lukkes, post forsinkes enten bevidst eller fordi der er opstået gnidninger mellem leverandøren og brugeren, eller fordi der er alvorlige tekniske problemer.


Men internetleverandørerne er også selv ofre for manglende regulering. Et aktuelt område er internetleverandørernes ansvar for ulovligt materiale som ligger på deres kunders sider. Tendensen internationalt er her at pålægge internetleverandørerne ansvar, hvis de ikke stopper ulovlig aktivitet som de "hoster" og er vidende om foregår via dem. På denne måde pålægges de den byrdefulde opgave, det er at være "dommer" i første instans. Hvad er eksempelvis leverandørers ansvar, hvis de fejlagtigt kommer til at lukke for en brugers web-side, fordi de troede at der blev solgt piratprogrammer fra siden - noget der senere i en retssag viste sig ikke at være tilfældet, fordi de pågældende programmer slet ikke var ophavsretligt beskyttet?


Der er behov for en debat om internetleverandørers ansvar, rettigheder, etiske forpligtelser og konfliktløsningsmåder. En debat såvel om de faktiske forhold som om hvorvidt en eventuel regulering bedst gennemføres på brancheplan, eller om man skal afvente lovgivers eventuelle udspil på området.


Af adv. Hanne Bender
Formand for fagrådet IT og jura
Dansk Dataforening




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
    Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere