SXGA er betegnelsen for den forbløffende nye opløsning, som skærmene i IBM's nye high-end bærbare pc'ere kan præstere. SXGA-skærmene kan vise 157 pixels per tomme, hvilket skal frembringe en opløsning, der nærmer sig trykt papir. De nye skærme er baseret på en nyudviklet teknologi, "Monet", som IBM's forskere har udviklet i samarbejde med Toshiba i Japan. En endnu bedre teknologi, med kodenavnet "Roentgen", befinder sig lige nu på et eksperimentelt stade; den vil kunne vise hele 220 pixels per tomme. De nye ThinkPad 770 og 600 modeller leveres desuden med Windows NT, DVD-drev, videokort, 300 MHz Pentium II processorer og 6.4-8.1 GB harddisk. De billigste udgaver koster omkring 30.000 kr.