Frank Jensen i spidsen for dansk satellit-gigant

Den tidl. forskningsminister Frank Jensen er ny bestyrelsesformand for Emperion, der leverer internet til Afrika og Mellemøsten.

Den tidligere forskningsminister og socialdemokratiske formandskandidat Frank Jensen er tiltrådt som bestyrelsesformand for det danske selskab Emperion, der udvikler ip-baserede kommunikationsløsninger og netværk i Afrika og Mellemøsten. Selskabets ydelser leveres via satellit og omfatter typisk internet-adgang og ip-telefoni samt virtuelle private netværk (VPN'er).

»Det er en fantastisk spændende opgave, jeg har fået. Sammen med ledelsen og medarbejderne i Emperion skal jeg nu tage fat på alle de spændende opgaver, der venter et selskab, der i den grad er inde i en positiv spiral, og som i løbet af få år har fået fodfæste og nyder anerkendelse og respekt ude i verden. Som bestyrelsesformand for Emperion glæder jeg mig også til at vende tilbage til den branche, jeg som minister for forskning, it og tele fik så godt et indtryk af og samspil med. At der så samtidig med Emperions Afrika-fokus er et klart ulandsperspektiv, har kun været en yderligere motivationsfaktor for mig,« siger Frank Jensen.

Satellit-selskabet beskæftiger 70 medarbejdere og har et datterselskab i den nigerianske hovedstad Lagos og en filial i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Kun en uge inden Frank Jensens tiltrædelse som bestyrelsesformand skiftede selskabet ejer. Andersen Advisory Group købte alle aktierne og har skudt et tocifret millionbeløb i selskabet.

»Valget af Frank Jensen som bestyrelsesformand er klart begrundet i hans meget proaktive tilgang til it- og telebanchen i hans tid som minister for området. Han er den it og forskningsminister, der har betydet mest for de seneste års vækst og udvikling i vores branche. Vi glæder os til samarbejde,« siger Michael Moesgaard Andersen fra Andersen Advisory Group.

Frank Jensen fortsætter i Folketinget i den kommende tid, men har allerede meddelt, at han ikke genopstiller ved næste valg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering