Greenpeace roser elektronik-producenter

For en gang skyld er der rosende ord fra Greenpeace til klodens elektronikproducenter. Men det er stadig plads til forbedring.

Når nye interessante elektronikprodukter lanceres, har Greenpeace for vane at tage luften af begejstringen ved at påpege de miljømæssige mangler, som produkterne også har.

Således også ved årets elektronik-mekka ved CES-messen i Las Vegas.

Men denne gang har miljøorganisationen faktisk også ros til producenterne.

Ifølge Greenpeace er der miljømæssig fremgang at spore over hele linjen blandt producenter af computere, mobiler og andre elektroniske produkter. Der er for eksempel væsentlig færre farlige kemikalier, end sidste gang Greenpeace lavede den såkaldte "Searching for Greener Electronics"-rapport, der har fokus på 15 af verdens største elektronik-producenter.

Topscoreren i årets undersøgelse er Lenovo. Lenovos L2440x monitor får 6.9 ud af i alt 10 mulige point. Andre vindere i de forskellige produkt-kategorier er Sharps LC-52GX5 fjernsyn (5.92 point), Samsungs
F268 mobiltelefon (5.45 point), Nokias 6210 Smart Phone (5.2 point), HP's Elitebook 2530P bærbare computer (5.48 point) og Lenovos ThinkCentre M58 Desktop (5.88 point).

»Det går absolut i den grønne retning i elektronik-branchen, men for at komme videre må virksomhederne nu lade sig inspirere af hinanden og overføre positive tiltag til hele deres produktlinje og ikke kun til en enkelt mobil- eller computer-model. Elektronik-branchen er blandt verdens mest innovative, og vi er sikre på at med den rette prioritering, skal det nok lykkes at skabe rigtig grønne produkter til forbrugerne,« siger Erik Albertsen, kampagnemedarbejder på kemiområdet, Greenpeace Norden.

Han hæfter sig dog ved, at ingen af virksomhederne markerer sig i alle miljømæssige kategorier, så man for eksempel ikke kan finde et produkt, der både er fri for farlige kemikalier og samtidigt energieffektivt.

Generelt viser rapporten, at de sparsommelige LED-skærme, der ikke indeholder kviksølv, er blevet mere almindelige. Og så er producenterne blevet bedre til at anvende genbrugs-plastic.

Greenpeaces generelle grønne-vurdering af verdens elektronikproducenter kan man læse mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer