Ny dansk fabrik skal producere højteknologiske chips

Danmark får nu for første gang sin egen produktion af højteknologiske chips til telekommunikation. Forskerne og erhvervsfolkene bag den nye fabrik vil producere chips som kan konkurrere med de mest avancerede chipteknologier på verdensplan. Den hidtidige succes skyldes et stærkt og utraditionelt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv i Danmark.


Det er det danske firma IONAS A/S, et datterselskab af NKT Holding, der siden 1997 har udviklet og produktionsmodnet den nye chipteknologi, og der investeres et større tocifret millionbeløb i den nye fabrik.


De nye danske chips er såkaldte optiske chips, der kan afhjælpe de flaskehalsproblemer på informationsmotorvejen, der opstår i takt med at brugen af Nettet stiger eksplosivt. De nye optiske chips giver således adgang til hidtil uset transmissionskapacitet på Nettet, og derfor er der stor forhåndsinteresse for de nye danske chips.


- Vi er allerede i samarbejde med en række store internationale firmaer, der er interesserede i at bygge vores chips ind i deres produkter, siger adm. direktør for IONAS A/S, Lars Rønn, der forventer, at den nye fabrik vil stå klar næste år.


Baggrunden for at skabe denne nye industri er et mangeårigt tæt samarbejde mellem forskere fra Mikroelektronik Centret (MIC) på Danmarks Tekniske Universitet og NKT Research Center A/S, som har leveret en del af medarbejderne i IONAS. Forskerne fra universitetet og erhvervslivet bor dør om dør og bruger dagligt hinandens faciliteter. Det skaber et kreativt miljø, hvor skridtet fra grundforskning til industriel anvendelse ikke er så langt.


- Vi har siden 1991 satset meget målrettet på at arbejde tæt sammen med industrien, siger direktøren for MIC, Jon Wulff Petersen, og tilføjer, at der ud over visioner også kræves en smule held for at udvikle netop den rigtige teknologi på det rette tidspunkt.


Forskningsaktiviteterne, som blandt andet har dannet basis for denne nye industri i Danmark, er nu videreført i COM - Danmarks nye forskningscenter på DTU indenfor optisk telekommunikation. Her er man, i samarbejde med dansk industri, i fuld gang med at videreudvikle fremtidens optiske chips.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Advania Danmark A/S
    Hardware, licenser, konsulentydelser

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere