Danskere må kun se stuerene billeder på Google

Mens de fleste andre kan frakoble Googles pænheds-filter ved billed-søgninger har selskabet i al stilhed gjort filtret permanent for danskerne.

Google pakker danske brugere ind i vat.

Det opdagede en ComON-læser, da han forleden skulle han finde et fotografi af skuespillerinden Rosanna Arquette. Som de fleste andre danskere åbnede han for Google og klikkede på "billeder". Resultatlisten indeholdt en lang række billeder af skuespillerinden. Men kun i noble og forholdsvist pænt påklædte udgaver.

Tækkeligheden er bemærkelsesværdig, da Rosanna Arquette har optrådt topløs i flere film og i flere fotoseancer, og da mange andre søgemaskiner gerne finder dem frem uden rødmen.

Det stuerene resultat skyldes, at Google filtrerer sine billedsøgninger. Under avancerede indstillinger kan man på Googles internationale hjemmeside vælge "No filtering", "Use moderate filtering" eller "Use strict filtering". De muligheder har man bare ikke adgang til i danske udgave, hvor det lader til, at Google har besluttet at afskærme danskerne fra det "værste" indhold.

En af Danmarks førende Google-eksperter Erik Høy bekræfter Googles moralske afskærmning.

»Jeg har været rundt på de skandinaviske Google-sider, og det lader til, at man får billedresultater, der svarer til det mellemste niveau på den internationale Google-side,« siger Erik Høy.

Det vil sige, at for eksempel den danske udgave af Googles billedsøgning er låst til "moderat" filtrering.

Det kan virke pudsigt i Danmark, hvor vi bryster os af, at vi var de første til at lovliggøre pornografi for flere årtier siden. Årsagen til det strikse resultat kan være "dovenskab" hos Google.

»Google er jo kendt for at indordne sig lovgivningen i de lande, hvor de opererer. For eksempel følger de den strenge lovgivning i Kina, og i Tyskland følger de lovgivningen om, at man ikke må vise nazistiske symboler. I nogen tilfælde gider de måske ikke at sætte sig ind i den lokale lovgivning. Det kan være årsagen til, at de i det her tilfælde har sat filtreringen på højeste niveau for at undgå karambolage lovgivningen,« gætter Erik Høy.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Google inden deadline på denne artikel. Men vi afventer spændt et svar på, hvorfor Google skærmer danskere mod frække billeder på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere