Intel's kommende processor er udstyret med den samme 0.18 mikron "Coppermine" teknologi som de nuværende Pentium III modeller. Den hurtigste Pentium III på markedet i dag kører med 1 GHz. Processoren understøtter en 133 MHz frontside bus.
Producenten samarbejder med en række pc-firmaer, som forventes at være klar med de første færdige systemer med den nye processor samtidig med den officielle lancering. Endnu har Intel ikke offentliggjort informationer om prisen for processoren.
Konkurrenten AMD ventes at introducere nye Athlon-processorer med hastigheder over 1 GHz senere på året. Intel forbereder samtidig sin nye Pentium 4 (tidl. Willamette), der også kommer på markedet inden årsskiftet.
(Kilde: PC World USA)