Salget af servere på det toneangivende amerikanske marked steg med 9,9 procent i andet kvartal sammenlignet med andet kvartal i fjor, rapporterer analysevirksomheden Dataquest. Den begyndende server-optimisme er dog ikke slået igennem på verdensmarkedet.
På globalt plan var der nærmest ingen vækst i andet kvartal - et beskedent plus på 0,5 procent.
Det nye HP er nummer et på verdensmarkedet fulgt af Dell, IBM, Sun og NEC.
Størst vækst i perioden oplevede Dell med 12,9 procent. Sun gik frem med 10,8 procent, mens IBM faldt med 2,9 procent. Værst ser det dog ud for det nye HP, som i fjerde kvartal 2002 lå 9,2 procent lavere end de samlede HP/Compaq-tal for andet kvartal 2001.